301
1581.
hvor nær Godset ligger ved Antuordschouf Kloster eller andre Kronens Gaarde, og indsende Besigtelsen. Sj. T. 14, 472. K.
11. Juni (Kronborg). Til Bønderne i Kroneborg og Frederichsborg Len. Da der i disse Len findes mange daarlige Veje, ufærdige Broer og slemme, dybe Putser og Recessen paabyder de menige Herredsmænd at holde Broer og Veje i Stand, har Kongen, for at Bønderne ikke skulle blive for meget besværede dermed, og for at Broer og Veje engang kunne blive satte saaledes i Stand, at man ikke hvert Aar skal besværes med dem, bestemt, at enhver Bonde, der sidder for Gaard, skal betale 2 Sk., som Mønten nu gaar, til Johan Thaube, der derfor skal skaffe Tømmer, lade lave Broer med Bul og Rækker og god Stenbro og lønne Tømmermænd og Brolæggere, dog skulle Bønderne være forpligtede til at møde med Heste og Vogne, hvor Johan Thaube befaler, for at køre Tømmer, Sten, Jord, Sand og Grus til; alle Inderster og Husmænd, der ikke have Vogne, skulle møde, naar de tilsiges, for at bære Sten til Brolæggerne og hjælpe til med andet Arbejde. Sj. T. 14, 473. K.
— Befaling til Chrestopher Valkendorp at betale de 2 Stykker Vin, som Kongen har faaet til sit eget Brug af Johan von Delden af den ny Vin, denne har indført. Orig.
12. Juni (Frederiksborg). Til samme. Da han har meldt, at der er kommen Tidender om, at der udrustes Pinker baade med svenske og polske Bestallinger, og man derfor kan formode Røveri i Østersøen, har Kongen skrevet til Henderich Mogenssen om i Sundet at skaffe Oplysning herom og befaler Christoffer Valckendorff for alle Tilfældes Skyld at udruste 2, 3 eller flere Gallejer og Skibe, der kunne holde Strømmene rene, saa de søfarende ikke skulle blive overfaldne paa Rigets Strømme og Kronens Rettighed krænket. Sj. T. 14, 473 b. K. Til Henderich Mogenssen. Da der er kommen Efterretning om, at der i Danzig udrustes Skibe baade paa den polskes og den svenskes Vegne, og man derfor kan formode Plyndreri og Krænkelse af Kronens Rettighed i Østersøen, skal han (dog uden at nævne Kongen eller nogen anden) saa vidt muligt se at faa at vide, om der er udrustet eller afsendt Skibe af Danzigerne med det Formaal, eller om der har været noget saadant for, og straks underrette Kongen derom. Sj. T. 14, 474. K.
13. Juni (—). Til samme. Som af vedlagte Kopi ses, har