1581 367
2. Okt. (Frederiksborg). Bestalling for Christopher Schonewalde som Berggeselle med 100 Dlr. og en gemen Klædning aarlig til Løn og Underhold. Han skal tjene, hvor Kongen har Brug for ham, særlig ved Helsingborg, hvor der er Stenkul at faa, og paase, at Arbejdet med Udgravningen af disse kan gaa rigeligt og flittigt for sig. Sk. R. 1, 3811. K. Befaling til Biørn Anderssen at indsætte en god Dannemand til Tolder i Skafuen efter Anders Erichssen, der nu vil flytte fra Byen; der sendes ham en Bestalling med Plads aaben til Navnet, hvilken han skal udfylde og levere den valgte, naar denne har aflagt Ed. J. T. 2, 291. Bestalling for N. N.2 som Tolder paa Skafuen efter Anders Erichssen. J. R. 3, 327.
5. Okt. (—). Til [Borgemestre og Raad] i Malmøe, Landtzkrone, Helsingborg, Helsingøer, Kiøge, Randers, Aalborg, Aarhus, Bergen, Opslo, Marstrand og Frederichsstad. I Anledning af Klager fra Indbyggerne i Kiøpnehafn over, at de plages med ubillig Vragen og anden Besværing i Danzig, naar de komme did med deres Sild og Gods, skrev Kongen til Danzig om at ophøre med saadant. Da Danzigerne herpaa have svaret, at de med det første ville sende Fuldmægtige til Kongen angaaende den Sag, skulle de lade undersøge, om der i deres By findes Borgere, der drive Handel paa Danzig og have noget at klage over med Hensyn til Vragen, Paalæg og andet, og med det allerførste sende Besked derom til Kancelliet, for at Kongen kan hjælpe dem, der have noget at klage over, til Ret; de skulle ogsaa sende Besked, hvis ingen har noget at klage over. Sj. T. 14, 517 b.
— Befaling til Lauge Beck at træde i den syge Chresten Vinds Sted ved Besigtelsen af det Gods, som Kongen vil mageskifte med Steen Brahe til Knudstrup, da Kongen gerne vil have Sagen bragt i Orden med det første, og i Forening med Peitter Reetz foretage Besigtelsen og indsende den. Sj. T. 14, 518 b. Aabent Brev til Bønderne, hvem de end tjene, i Roskildegaards og Skioldenes Len, hvorved Kongen for en Gang for alle at faa Ende paa den Uskikkelighed, der finder Sted med Hundeholdet, forbyder dem at holde mere end én løs Hund i Gaarden, hvis ene Forben endda skal være afhugget ovenfor Knæet, Tr.: 1 Kiøbenh. Selskabs Skrifter VII. 427 f. 2 Der er ladt Plads aaben til Navnet.