Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1580–1583).pdf/423

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

421

1582.

Gods, og desuden selv gerne vil have Ende paa Sagen, skulle de med det første meddele, hvor hver især ønsker Vederlag; Kongen vil saa siden erklære sig saaledes derom, at de ikke skulle have noget at klage over, dog maa de ikke forlange Gods i Fredejagten eller saa nær ved Kronens Slotte og Gaarde, at det ikke kan undværes derfra. J. T. 2, 304 b.

7. Jan. (Frederiksborg). Til Henrick Belou. Han har indberettet, at der forefalder Stridigheder ved den Ligning mellem Bønderne i Koldinghus Len, som han efter Kongens Ordre [af 29. Sept. 1581] lader foretage, saaledes i Jorderup, hvor der er 6 Gaarde, hvoraf de 3, hver paa 1 Otting Jord, begære Ligning, medens de 3 andre, hvoraf den ene har 1 Otting Jord, den anden 2 Ottinger Jord, hvorpaa der bor 2 Mænd, der ogsaa ere villige til at gøre dobbelt Ægt og Arbejde, og den tredje 2 Ottinger Jord, hvorpaa der bor én Mand, der kun vil gøre én Ægt, ikke ville have nogen Ligning. Da han mener, at et saadant Tilfælde ikke er berørt i Kongens Befaling, har han forespurgt, om Kongen billiger, at de 2 Mænd paa den ene Gaard, der ville gøre dobbelt Ægt og Arbejde, maa beholde deres Jord, og at den Otting Jord, som den ene Gaard har for meget, maa blive delt mellem dem alle. Kongen husker ikke andet end, at han baade mundtlig og skriftlig har givet Henrick Belou Fuldmagt til at ligne al Ejendom og Landgilde, hvorunder ogsaa forstaas Ægt, Arbejde og anden Rettighed, mellem Bønderne, og derefter skal Henrick Belou rette sig baade i dette og andre Tilfælde; da de 3 førstnævnte Bønder ere brøstholdne ved, at den ene Mand har 2 Ottinger Jord og alligevel ikke vil gøre dobbelt Ægt og Arbejde, skal han gøre Ejendom, Landgilde og Tynge ens for alle Bønderne i Jorderup, men dog lade de 2 Bønder paa den ene Gaard beholde deres 2 Ottinger Jord, hvis de ville svare dobbelt Landgilde og gøre dobbelt Tynge deraf. Paa hans Forespørgsel om, hvorledes han skal forholde sig, hvor der i en By er lige mange for og imod Ligningen, svares, at han skal lade det blive ved det gamle, saafremt ikke nogen af Parterne er for stærkt forfordelt med Hensyn til Landgilde og Tynge. Da Kronens Bønder under Koldinghus og Nygaard have anmodet om nogen Forskaansel i Skat, fordi Skattebrevene tilsige Ugedagsmænd saadan Lettelse og de alle ere at betragte som Ugedagsmænd, da de gøre samme Ægt og Arbejde som disse, meddeles ham, at Kongen ikke vil indrømme dem nogen Forskaansel, men de skulle