453
1582.
11. Marts (Frederiksborg). Lignende Bestallinger for Gillebert Jung paa Gallejen Abraham og Siluester Franck paa Gallejen Jacob. Udt. i Sj. R. 12, 213. Bestalling for Skipper Niels Søfrenssen, der til Sommer skal ligge i Bæltet med Kongens Jagt Engelen Michael for at føre Opsigt med, at ingen Skibe forløbe Kronens Told, at ingen. forbudne Varer føres igennem, og at ingen franske og engelske Skibe løbe gennem Bæltet uden de, som pleje at løbe der igennem, men henvises til Øresund. Han maa ikke tvinge Kongens egne Undersaatter i Fyen og Jylland til at løbe ind til Nyborg Toldsted, naar de have fremvist Søbrev. Sj. R. 12, 213 b. Lignende Bestallinger for Michel Knudssen paa Dragen og Skipper Suend Bagge paa Gott mit vns. Udt. i Sj. R. 12, 214. Til Christoffer Valckendorff. Hr. Jørgen Løcke har været hos Kongen og anmodet om Betaling af de 52341, Dlr. 8 Sk., Halvdelen af Pantesummen for Mariager Kloster og Gislum Herred, som i Følge det mellem Kongen og ham i Ottense sluttede Forlig skulle betales ham til Midfaste Søndag [25. Marts]. Da Christoffer Valckendorff jo nok husker, at han og Kansler Niels Kaas væsenlig have bragt dette Forlig i Stand, medens Kongen hellere havde set, at Tiltalen var bleven ført videre ad Rettens Vej, og at der var blevet tagen Dom i Sagen, befales det ham at gøre Udvej for Pengene til ovennævnte Termin, betale dem og tage den af Kongen udstedte Forskrivning til sig. Sj. T. 15, 34 b. K.
— Til samme. Hoslagt sendes ham en Jordebog over alt det Gods i Malmøe og Lundegaards Len, som er mageskiftet bort, forlenet bort eller pants at til Adelige, med Ordre til at gennemse den og deraf saavel som af de ny Jordebøger paa Renteriet se, hvor meget Gods der er mageskiftet bort, forlenet bort eller pantsat, hvem der har faaet det, hvor meget Godset renter, baade for de enkelte Gaardes Vedkommende og for hver Kategoris Vedkommende, hvor meget Pantesummen beløber sig til, dels enkeltvis, dels samlet, hvad Afgift der svares af det bortforlenede Gods, og hvem der have Livsbrev paa det bortforlenede og pantsatte Gods, hvorover han med det første skal sende Kongen en klar Fortegnelse. Sj. T. 15, 35 b. K.
— Borgemestre og Raad i Aahus maa i Aar oppebære Af-