466
1582.
6. April (Frederiksborg). Til Borgemestre, Raad og Byfoged i Kiøpnehafn. Kongen har erfaret, at der finder megen Løsagtighed Sted i Byen, hvilket medfører, at Mødrene dræbe deres i saadan Synd avlede Fostre; saaledes er der nylig opdaget flere døde Fostre i Byen, deriblandt et, som er blevet udlagt og fundet paa Gaden; yderligere har Kongen hørt, at man ved Undersøgelsen efter dette Barns Moder har opdaget, at mange Borgerdøtre og andre, der holde sig for Piger, have været frugtsommelige. Da den Frækhed, hvormed Løsagtigheden drives, særlig skyldes, at saadanne Forseelser ikke straffes tilbørligt, hvilket vil opvække Guds Straf ikke alene over Byen, men ogsaa over alle Kongens Riger og Lande, og da det hemmelige Skørlevnet giver Anledning til disse ukristelige Mord, ligesom ogsaa de Kvindfolk, der gøre sig skyldige deri, beskæmme de ærlige Folk, som de omgaas med, og give andre stor Forargelse, befales det strengeligt straks at forvise alle de Kvindfolk, der have holdt sig for Piger og ere fundne frugtsommelige, fra Byen og under Livsstraf forbyde dem at vende tilbage samt med mere Alvor end hidtil at straffe saadanne Forseelser, saafremt de ikke ville udsætte sig for Guds Vrede og Kongens Straf. Sj. T. 15, 44 b¹. Til Christoffer Valckendorff. Kongen har modtaget hans Erklæring paa Kongens tidligere Skrivelse angaaende de i Kiøpnehafn fundne døde Fostre og det løsagtige Levnet i Byen, hvori han hævder, at det ikke er hans Skyld, at saadant gaar ustraffet hen. Kongen er tilfreds med hans Undskyldning og har nærmere overvejet Sagen; hvad angaar det paa Gaden udlagte Barn, har det jo efter Christoffer Valckendorffs Beretning ikke været muligt at udfinde nogen Moder dertil; Prioren i Helliggejsthus og Dannekvinder have erklæret, at den Kvinde i Helliggejsthus, hvis Barn er død, ikke har ombragt dette, men det er født for tidligt, og hun er siden bleven forvist fra Byen; den anden Kvinde skal efter Dannekvinders Udsagn heller ikke have ombragt sit Barn, men kun født for tidligt. Kongen kan paa ingen Maade finde sig i saadant løsagtigt Levnet, særlig da jo disse Kvindfolk, selv om det ogsaa er rigtigt, at de have født for tidligt, vel ved deres foregaaende løsagtige Levnet ere Skyld deri, og særlig det ene, der formedelst sin Vanførsel er blevet optaget i Hellig- 1 Tr.: O. Nielsen, Kbhvns Dipl. IV. 662 f. Secher, Forordninger II. 256 f.
