Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1580–1583).pdf/473

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

471

1582.

men i det nærmeste Sogn, Basserup 1, og alligevel bruges som Ugedagsmænd, herefter maa regnes for Ugedagsmænd og nyde samme Frihed for Skat som Adelens Ugedagstjenere, der bo i samme Sogn, som Hovedgaarden ligger i. Sk. R. 1, 403. •

13. April (Kronborg). Til Arrild Uggerup. Da Peder Suendtzen og Peder Pederssen have tilbudt at tilskøde Kronen 1/2 Skattegaard i Fliminge 2 i Helsingborg Len mod at faa 3 Aars Frihed for Afgift, Understøttelse med Sædekorn og Ret til siden at beholde Gaarden for den Landgilde, som den maatte blive sat til, skal Arrild Uggerup undersøge Gaardens Forhold og, hvis det kan være Kronen til nogen Fordel at erhverve den, forhandle med dem paa ovennævnte Vilkaar, give dem 3 eller 4 Tdr. Korn til Kornsæd, tilsige dem 2 Aars Frihed for Afgift, tage Skøde paa Gaarden og lade den sætte for en rimelig Landgilde. Sk. T. 1, 308 b.

14. April (—). Til Erick Lycke og Claus Glambeck. Da Bønderne paa det Gods i Nørre Herred, som Madtz Nielssen til Skobling har begæret til Mageskifte for sit Gods i Skobling 3, og som de tidligere have faaet Ordre til at besigte, understaa sig til at anslaa deres Gaardes Ejendom meget ringe og at fortie en hel Del af det, der kan saas, høstes og avles dertil, hvorved Kronen kan komme til at lide ikke ringe Skade, skulle de begive sig paa Bøndernes Ejendom, tilkalde Tyge Krusse, der har Herredet i Befaling, selv undersøge, hvor megen Ejendom, der hører til hver Gaard, og i Tyge Krusses Nærværelse foreholde Bønderne under deres højeste Ed at opgive, hvormeget de kunne saa, høste og avle, og hvormeget de give i Landgilde, og udlægge Madtz Nielssen Fyldest af det Gods, som bedst kan undværes. J. T. 2, 316 b. Til Albrit Friis og M. Hans Laugssen. Som M. Hans nok husker, har han skrevet til Kansler Niels Kaas, at han i Henhold til Kongens Brev [18. Febr. 1564], hvorved denne fratog Sognemændene i Grimstrup og Ore Sogne deres fri Kaldsret og overdrog Stiftslensmanden og Superintendenten at beskikke Sognepræst, med Albrit Friis's Samtykke havde sendt Christen Jenssen, der i lang Tid har studeret baade i Riget og udenlands, did, og anmodet Kansleren om at udvirke kgl. Konfirmation paa dette Valg, for at Christen Jenssen ikke skulde blive forhindret i at faa Kaldet, enten 1 Bosarp, Onse H. 2 Fleninge, Luggude H. 3 Skahlund, Hads H. Skads H. 4 Aarre,