474
1582.
23. April (Frederiksborg). Instruks for Erick Munck paa hans Rejse norden om Norge med Kongens Gallejer: Han skal med de 3 Gallejer begive sig fra Kiøpnehafn til Vardhus, derfra til Malmis og siden til St. Nicolaus i Rusland og med største Flid søge Oplysning om, hvad Sejlads og Købmandsskab fremmede Nationer mod Kongens Vilje bruge paa dennes Strømme. Naar han kommer til Malmis, der ligger dels paa norsk, dels paa russisk Grund og svarer Afgift baade til Kongen og Russen, skal han se at bemægtige sig de fremmede Skibe, der ligge i Havnen, og føre dem til Kiøpnehafn tilligemed alt det paa dem værende Gods. Naar han kommer til St. Nicolaus, skal han nøje undersøge Landets Lejlighed og lade sine bedste Skibsfolk gøre det samme, optegne hver Havn og hvad Dyb der indgaar, og hvor mange Ugesøs, der er mellem hver Havn, saa Kongen kan rette sig derefter, hvis han vil bruge den Sejlads. De engelske Skibe, der findes i St. Nicolaus. eller paa hin Side af Malmis, maa han ikke angribe. Selv om han lettere kunde bemægtige sig nogle fremmede Skibe mellem Malmis og St. Nicolaus ved at føre Skyts op paa Land, maa han alligevel ikke gøre det, og han maa i det Hele taget ikke gøre Landgang i Russens Land hverken med Folk eller Skyts. Det forbydes baade ham og hans Folk under Livsstraf at øve Plyndreri eller anden Modvillighed mod Russens Undersaatter, og det paabydes dem at optræde venligt overfor dem; stille Russerne sig modvillige med Overfald paa Folkene og Skibene (hvilket Kongen dog ikke venter), skulle de forsvare sig som ærlige Krigsfolk, men de maa ellers ikke af Modvillighed fra Russernes Side tage Anledning til at optræde fjendtligt mod disse. Møder han i de norske Havne og Strømme fremmede Skibe, der ville til eller komme fra Rusland, skal han se at faa fat i dem. Møder han paa Rejsen Skibe, der have hjemme i Frankrig og ville til Rusland, maa han ikke hindre dem deri, da Kongen har tilladt dem det, dog skal han befale dem at svare sædvanlig Told og Rettighed til Amtmanden paa Vardhus, ligesom de svare i Øresund, saafremt de ikke ville lide Skade for Hjemgæld. Det forbydes Erick Munck strengelig at angribe Skibe i Malmis eller i de norske Havne og Strømme, medmindre han er dem stærk nok. Ligeledes forbydes det ham og alle hans Folk at plyndre, beskatte eller fratage søfarende Folk, der ere paa deres rette Rejse, noget; behøve de at tage eller laane noget, skal Erick Munck give Bevis derfor. Træffer han paa Sørøvere og Fribyttere,
