Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1580–1583).pdf/496

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

494

1582.

bretzdatter, Enke efter M. Jens Viborg, Ærkedegn i Riber Domkirke, maa være fri for at genopbygge eller bidrage noget til Genopbyggelsen af hendes Mands Kannikeresidens i Ribe, der nedbrændte aldeles ved den sidste Ildebrand, da hverken M. Jens eller hans Hustru og Arvinger have kunnet afvende den Vaade og derfor heller ikke bør lide derfor. Det forbydes Kapitlet i Ribe herefter at tiltale hende til Genopbyggelse af Residensen eller Bidrag dertil, og det paalægges det at give den, der har faaet Residensen, Ordre til ved første Lejlighed at genopbygge den. J. R. 3, 377.

15. Juni (Kbhvn.). Palle Jul til Strandit fritages formedelst Alderdom og Skrøbelighed og i Betragtning af sin lange og tro Tjeneste for at være Landsdommer i Jylland. J. R. 3, 378.

16. Juni (—). Til Christoffer Valckendorff. Fru Margrette Huidfeldt, Mogens Erichsens Enke, har i Anledning af, at han har krævet hende for nogle Mandtalsregistre paa Skat af Olleholms Len i hendes Husbondes Tid, hvilke endnu ikke ere blevne forklarede, selv begivet sig til Kiøpnehafn for at bringe alt i Orden og samtidig tilkendegivet, at hendes Husbonde har købt 11 Læster 2 Tdr. Ærter, som ere komne til Krigsfolket i Halmstedt, at hun har 2 kgl. Gældsbreve, hvert paa 100 Dlr., som Kongen har laant af hendes Husbonde i sidste Fejde, og at hun har Bevis for, at nogle Gaarde have staaet øde. Hun har saa begæret, at Ærterne maa blive afkvittede hende og Skatten af de øde Gaarde, saafremt hun kan fremlægge Bevis for, at de have været øde, maa blive godtgjort hende, at Resten af hendes Skyld maa blive fratrukket i de 200 Dlr. og hvad der derefter bliver tilovers af disse betalt hende; Kongen er gaaet ind derpaa og befaler Christoffer Valckendorff at lade det ske. Sj. T. 15, 59.

— Til menige Almue paa Møen. Da Borgerne i Stege have klaget over, at der kun holdes saare ringe Akseltorv i deres By og kun gøres liden Tilførsel dertil, hvilket med Tiden medfører deres Forarmelse og efter deres Formening strider mod Byens Privilegier, befales det Almuen at gøre Borgerne Tilførsel med de Varer, de have at sælge, og holde Akseltorv dér; Borgerne i Stege skulle være forpligtede til at holde de Varer fal, som Almuen har Brug for, og sælge dem til en rimelig Pris. Sj. T. 15, 59 b¹. 1 Tr.: Paludan, Beskriv. over Møen II. 295. Secher. Forordninger II. 267 f.