Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1580–1583).pdf/514

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

512

1582.

slaaede, saa Kongen kan have dem at bruge paa Jagten, der nu snart er for Haanden. Sj. T. 15, 71.

27. Juni (Kronborg). Til Arrild Huitfeld. Da han ikke uden Kongens Samtykke har villet tillade en jordegen Bonde, Oluf Anderssen, i Deybierre i Giers Herred, der har en Enemærkeskov til sin Gaard og desuden Part i Fællesskoven til Deybierre, at afstaa sin Skovhugst i Fællesskoven til en anden jordegen Bonde, Oluf Mattessen i Lye, fordi det kunde stride mod Recessens Bestemmelse om, at jordegen Bønderejendom ikke maa adskilles, giver Kongen Tilladelse til Afstaaelsen, da begge Bønder ere Kronens Tjenere og jordegne og Oluf Anderssen desforuden har Skov nok. Sk. T. 1, 315.

— Mageskifte mellem Hans Lange til Breningegaard og Kronen. J. R. 3, 401 b. (Se Kronens Skøder.)

28. Juni (—). Tilladelse for Christen Vind til at rejse til Jylland mod at være tilbage inden Høsten. Udt. i Sj. T. 15, 71.

29. Juni (—). Livsbrev for Jomfruerne Ermegaard og Birgette Bille af Egede paa 2 Gaarde i Egede og 2 Gaarde i Frenderup i Faxe Herred, uden Afgift, hvorfor de have givet Kronen 1 Gaard og 1 Bol i Frendrup i Odtz Herred. Sj. R. 12, 243¹. Til Roskilde Kapitel. Sognepræsten i Gildebrønde Sogn har atter, som saa ofte før, klaget over, at Kapitlet forholder ham Præstegaarden i Gildebrønde, uagtet den Bestemmelse, hvormed han afvistes, da den almindelige Forordning om Kapitlets Sogne gjordes, nemlig at Gildebrønde og Grefue Sogne skulde være Annekser, endnu ikke er iværksat og begge Sogne ogsaa godt hvert kan holde sin Præst. Da han klager over at lide stor Armod af den Grund og hans Sognemænd desuden beklage sig over, at de ikke have deres Sognepræst boende hos sig, saa han ved hastig Sygdom kan være rede til at gøre dem Tjeneste, skal Kapitlet enten lade Præsten faa Gildebrønde Præstegaard for en rimelig Pens ligesom andensteds i Kapitlets Sogne eller erklære sig endelig i Sagen, saa Kongen kan blive fri for Præstens og hans Sognemænds idelige Overløb. Sj. T. 15, 71 b³. Til Jacob Seefeld. Da Kongen, der havde forskrevet nogle 1 Foran findes Ermegaard og Birgitte Billes Skødebrev, dat. Helsingør, 26. Juni 1582, til Kronen paa Gaarden og Bolet i Frenderup indført. 2 Kildebrønde, Tune H. 3 Tr. Ny kirkehist. Saml. V. 191 f.