543
1582.
hans Skrivelse ladet sig foredrage hvad han har berettet angaaende Striden mellem Skibshøvedsmændene og Erich Munck: at Grunden til deres Adskillelse efter begge Parters Erklæring har været Storm og Uvejr, at Grunden til, at Skibshøvedsmændene ikke have ventet paa Erich Munck ved Meerdøe, saaledes som han havde givet dem Ordre til, har været, at Vinden ikke har tilladt dem at komme derind, og at de have manglet Øl og Brød, og at Erich Munck har erklæret, at han har givet Skibshøvedsmændene Ordre til at samles i Meerdøe Havn, hvis de bleve skilte ad i Søen, og selv er løbet derind, ikke fordi hans Gaard laa dér, men fordi han manglede en Styrmand og maatte søge hen, hvor han kunde faa en, og Meerdøe Havn var den bedste og mest bekendte Havn paa Anden Side. Kongen lader det bero ved disse Erklæringer. gaaende Trætten mellem Christen Vind og Erich Munck om nogle Skældsord, som Erich Munck skal have brugt mod Christen Vind, har han berettet, at Erich Munck erklærer ikke at have brugt dem om Christen Vind, men kun at have kaldt en Mand paa Christen Vinds Skib, der var bleven fængslet for at have gjort et falsk Brev, en Skælm, og at det hele for øvrigt er sket i Drukkenskab og Misforstaaelse. Paa hans Forespørgsel, om Kongen tillader, at hele Striden bliver bilagt i Mindelighed, meddeles ham, at Kongen gerne ser det, saafremt Parterne selv ere tilfredse og ingen af Skibsfolkene klage over at være slaaede eller mishandlede. Sj. T. 15, 104 b.
9. Sept. (Frederiksborg). Til samme. Borgerne i Rudnebye have berettet, at nogle af dem ere komne til at restere med en stor Del Told og Sise fra 1578, da det dem givne Frihedsbrev for Told og Sise udløb, og indtil nu, og at de fleste ere saa fattige, at, hvis de nu skulle udrede det resterende, ville de blive helt forarmede, ja nogle kunne slet ikke gøre det. Kongen har derfor eftergivet dem Halvdelen af den resterende Told og Sise, men Christoffer Valckendorff skal lade Christoffer, Borggreve von Dhona, der har Byen i Befaling, og Borgemestre og Raad sørge for, at de, der staa i Restance, faa Eftergivelse i Forhold til deres Restance og Trang, og give Tolderen i Rudnebye alvorlig Befaling til at indkræve den anden Halvdel og herefter sørge for, at der ikke bliver saadanne Restancer. Sj. T. 15, 105 b. 11 Til Johan Venstermand. Da en af hans Tjenere skal have