Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1580–1583).pdf/557

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

555

1582.

6. Okt. (Rosted). Til Kronens Bønder under Solte Slot. Da flere af dem efter eget Tykke hugge i Skovene til eget Brug, hvorved Skovene forhugges stærkt, og da Lensmanden skal svare Kongen til, at Skovene ikke blive forhuggede, forbydes det dem strengeligt herefter at hugge i Skovene uden Anvisning af Lensmanden eller hans Fuldmægtig. Da flere af dem desuden ville tilholde sig Frihed for Ægt og Arbejde under Henvisning til gamle Breve, erhvervede af tidligere Lensmænd, befaler Kongen, der kun vil lade dem være fri, som have hans eget Brev derpaa, alle andre at gøre Ægt og Arbejde, naar de tilsiges. Sj. T. 15, 119. Streng Befaling til Bønderne i de danske Byer paa Amage om at hjælpe til med at høste den ved Kiøpnehafns Slot liggende Eng, saaledes som de have gjort fra Arilds Tid af, hvilket dog nu nogle af dem have vægret sig ved. Sj. T. 15, 119 b.

8. Okt. (Korsør). Til Abbedissen i Maribo Kloster. Kongen har i Anledning af en ny Begæring fra Fru Leene Giøes Brødre bevilget, at hun maa blive optaget i Maribo Kloster, og de have lovet, at hun i Levnet og Omgængelse vil forholde sig tilbørligt; Abbedissen anmodes derfor om at optage Fru Leene som Søster i Klosteret og give hende samme Underhold som de andre Søstre, saalænge hun underkaster sig Klosterets Skik og opfører sig tilbørligt, hvilket Kongen haaber, at hun vil gøre. F. T. 1, 334.

9. Okt. (—). Til Helsingborg, Landtzkrone, Malmøe, Ydsted og Summershafn. Da Indbyggerne i Helsingøer have begæret Tilladelse til at købe Havre i Skaane til deres Bys Behov og saavel denne By som Kiøpnehafn og Kiøge ligge paa et alfart Strøg, hvor manges Vej falder forbi, og i Aar ellers vanskeligt kunne faa den Havre, de behøve, befales det dem at tillade Indbyggerne i disse 3 Byer at købe Havre i Skaane og udføre den, dog skal enhver, der udfører Havre, forinden afgive en skriftlig Forpligtelse om ikke at føre den andenstedshen end til sin egen By og kun anvende den til sin egen og vejfarende Folks Brug. Sk. T. 1, 324:

11. Okt. (Odensegaard). Forleningsbrev for Mons Henrickssen, Borgemester i Otthense, paa 2 Gaarde i Fremerlof i Lunde Herred, der hidtil have ligget under Nyborg Slot, mod at svare Lensmanden smstds. sædvanlig Landgilde deraf. F. R. 1, 315. Til Absalon Giøe, Erick Lycke og Lauritz Brockenhus, Embedsmænd paa Dallum Kloster, Otthensegaard og Nyborg. Da Eyller Brockenhus til Syndergaardt, der ikke, som han havde lovet,