562
1582.
Barn med hende, forgivet Søsteren, ombragt Barnet med sine egne Hænder, taget sin egen Moder af Dage med Gift og andet mere, som de uden Tvivl selv have hørt. Da Kongen, hvis saadant skulde være sandt, nødvendigvis maa straffe det og derfor saa vidt muligt vil lade Sagen undersøge, befales det dem som Lensmænd, der skulle udføre Kongens Sager, og som ærlige Adelsmænd, der elske og bør haandhæve Æren og afværge og straffe Synd og Last, alvorligt at undersøge Eyller Brockenhus's Handel og Bedrifter, skaffe saa megen Kundskab og saa mange Vidnesbyrd som muligt om ovennævnte Forbrydelser og de mod Kongen og hans Mænd brugte Trusler og sende Kongen alt beskrevet inden Mortensdag. Endvidere skulle de i de i deres Len liggende Købstæder befale Borgemestre og Raad ogsaa at udspørge Borgerne, om nogen af dem har hørt noget om disse Ting. Hvis de vise sig forsømmelige eller efterladne i denne Sag, ville de faa Kongens højeste Unaade. F. T. 1, 266 b.
28. Okt. (Vamdrupgaard). Befaling til Borgemestre og Raad i nogle Købstæder paa Fyen om nøje at udspørge Borgerne, om nogen ved noget om Eyller Brockenhus's Bedrifter, og, hvis saa er, sende Kongen skriftlig Besked derom inden Mortensdag. F. T. 1, 267 b. Til Hans Mule, Borger i Otthense. Da det er berettet Kongen, at han skal vide noget om de Eyller Brockenhus tillagte Forbrydelser mod Søsteren og Moderen og skal have foreholdt ham disse og andre Bedrifter, befales det ham straks skriftlig at meddele Kongen hvad han ved herom, gøre sin yderste Flid for at skaffe Vidnesbyrd herom og sende Kongen dem senest inden Mortensdag. Hvis han ser mere paa Vild og Venskab eller anden Lejlighed end paa denne Befaling, vil han falde i Kongens højeste Unaade og komme til at staa til Rette derfor. F. T. 1, 269. Til Fru Thale Emicksdatter. Da hendes nu fængslede Husbonde, Eyller Brockenhus, nogle Gange skal have været hjemme hos hende paa sin Gaard, Syndergaard, siden Kongen paa sidste Herredag for hendes og Børnenes Skyld benaadede ham [20. Juni] paa den Betingelse, at han herefter ikke maatte lade sig finde her i Riget, og skal have behandlet hende tyrannisk og slaaet hende, saa hun har ligget til Sengs deraf, befales det hende straks med dette Bud at erklære sig om disse Ting og uden al Undskyldning lade Kongen faa den fulde Sandhed at vide, da Kongen ellers vil unddrage
