Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1580–1583).pdf/570

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

568

1582.

Len ere meget bygfaldne, men kun have ringe Forraad, skal han lade Kirkeværgerne faa det til Kirkernes Istandsættelse nødvendige Tømmer i Lenets Skove uden Betaling, men selv i Forvejen undersøge Kirkerne og passe paa, at Tømmeret udelukkende anvendes til deres Bygning. J. T. 2, 340. Jvfr. 17. Nov.

13. Nov. (Koldinghus). Til Christoffer Valckendorff. Kongen har nu sendt sine Rustvogne til Kroneborg for at føre Sten til Stenkarrene og udføre andet Arbejde ved Byggeriet og befaler ham som sædvanligt at lade det Smedearbejde, der maatte blive nødvendigt ved Vognene, udføre i Smedjen ved Kiøpnehafns Slot. Sj. T. 15, 133 b. Orig. 1

— Til Christen Vind. Da der i Længden ikke vil være Rufoder nok til de Rustvognsheste, Kongen har sendt til Kroneborg, skal han én Gang om Maaneden lade de Rustvogne, der sendes til ham, faa saa meget Hø og Strøelse, som der forlanges og han kan undvære fra Slottet [Kbhvn.] og Ladegaardene. Sj. T. 15, 134. Til Eyller Grubbe og Sten Brahe. Da Abbedisse og menige Konvent i Maribo Kloster have indberettet, at Jomfru Sophia. Gyldenstiern er valgt til Abbedisse efter afdøde Jomfru Margrette Urne, skulle de med det første begive sig til Maribo Kloster, foreholde Jomfruerne og menige Konvent, at de skulle være Abbedissen lydige, formane hende til at vise sig godvillig mod Jomfruerne som en Moder mod sine Børn, varetage sin Befaling med Troskab, paase, at det gaar kristeligt til med Sang, Læsning og Gudstjeneste, og at den af Kongen og Rigsraadet for nogle Aar siden fastsatte Forordning om Jomfruernes Underholdning, Klosterets Lukning og andet overholdes, lade denne Forordning oplæse i Klosteret og undersøge, om den hidtil er overholdt; hvis der findes Mangler og Uskikkelighed, hvorom Kongen har hørt noget, saaledes at der er fri Ind- og Udgang for enhver, og al Klosteret ikke holdes tilbørlig lukket, skulle de have Fuldmagt til at bringe alt i Orden og paabyde, at Jomfruerne kun maa søge Taleporten med Abbedissens Vidende og vilje, og at ingen maa indlades eller udlades uden Adelspersoner, der komme for at tale med deres Slægt; disse maa da selv komme ind, men ellers skal Klosteret være et tillukket Jomfrukloster, og der maa ikke indlades eller holdes unyttige Folk i Klosteret. De skulle sende Kongen Beretning om Tilstanden. Sj. T. 15, 134. 1 Tr. Nye dsk. Mag. I. 83.