583
1582.
med dem om. Ofue Lunge Christofferssen til Odden, Ofue Jul, Nielsis Søn, til Kieldgaard, Peder Jul til Alsted, Anders Malthessen til Albeck, Niels Stygge til Nøragger, Thyge Sandbierg til Isgaardt, Hannibal Gyldenstiern til Restrup, Jørgen Friis til Krastrup, Erich Lunge til Stofgaard, Kield Brockenhus til Leerbeck, Kiøne Quidtzov, Styge Høg til Vong, Hendrick Gyldenstiern Christofferssen til Ifuersnes, Lauritz Straalle til Torpegaardt, Jørgen Quitzov til Sandagger, Ofue Lunge Ifuerssen til Nielstrup, Morthen Skinckel til Østrup, Niels Schinckel til Gierschouf, Hans Norby til Uggersløf, Jørgen Kaas til Gielskouf og Ulrich Sandbierg. Sj. T. 15, 147 b.
7. Dec. (Skanderborg). Til Christoffer Valckendorff. I Anledning af hans Mindelse om, at der skal udskrives Baadsmænd til de Orlogsskibe, Kongen vil udruste til Foraaret, befales det ham at gøre et Overslag over, hvor mange Baadsmænd der behøves, og fastsætte en rimelig Takst for Udskrivningen for hver Købstad og de Len, hvorfra der plejer at udskrives Baadsmænd. Med Hensyn til Knægte til Skibene saa husker Kongen, at Christoffer Valckendorff i den Fortegnelse, han sendte Kongen, over de Skibe, der kunde udrustes, og hvad der behøvedes dertil, erklærede, at Kongen havde flere Bøsseskytter, end der behøvedes til Skytset paa Skibene; Kongen mener derfor, at de Bøsseskytter, der ere tilovers, kunne bruges som Knægte og det bedre end Folk, der ikke tidligere have været til Skibs; de Knægte, der endnu maatte mangle, kunne antages i Halland og Blekinge og i Købstæderne her i Riget og, hvis det ikke forslaar, bestilles i Tyskland; Christoffer Valckendorff skal derfor gøre Overslag over, hvor mange Knægte der ialt vil blive Brug for, hvor mange Bøsseskytter der kunne bruges som Knægte, og hvor mange Knægte han mener at kunne hverve i Halland, Blekinge og i Købstæderne. Af den tilsendte Fortegnelse har Kongen set, hvilke Skibshøvedsmænd og Løjtnanter der kunne bruges paa Skibene; iblandt Løjtnanterne er der flere, som ere Kongen aldeles ubekendte, og hvem han aldeles ikke husker at have set, dog ere de vel gode nok, og Kongen vil ogsaa denne Gang lade det blive derved, men ligesom Kongen tidligere har talt med ham og Kansler Niels Kaas om, at han vil have sine egne Undersaatter af Adelen antaget til Tjeneste til Lands og Vands, saa ser han ogsaa nu helst, at hans egne Undersaatter blive brugte, og vil derfor antage nogle af dem, for at han kan have dem at bruge i Fremtiden. Sj. T. 15, 148 b.
