590
15. Dec. (Skanderborg).
1582. Til Christoffer Valckendorff. Nogle Raader og Lensmænd i Jylland have meddelt Kongen, at de undertiden maa beholde hele Aars Indkomst hos sig og, naar det nye Korn kommer ind, ere nødte til at lægge det ved siden af det gamle, da der ikke er meget Loftsrum, hvilket medfører, at det ene fordærver det andet, og de have derfor begæret Tilladelse til at sælge Kronens Korn til de Købmænd, der komme her under Landet, til samme Pris som deres eget Korn. Da Kongen ikke ved, hvad der i saa Henseende kan være ham gavnligst, skal Christoffer Valckendorff med det første erklære sig herom. Sj. T. 15, 150. Til nedennævnte Lensmænd. Da Kongen til Fastelavns. Søndag [10. Febr.] venter nogle fremmede til Kolding, skulle de straks give nogle Kokke Ordre til at møde i Kolding senest 8 Dage før Fastelavn og hjælpe til med at koge i Køkkenet, saalænge de fremmede blive hos Kongen. Der sendes dem Pasbord for Kokkene, for at disse kunne blive bedre befordrede med Vogne og Underhold paa Vejen. Coruitz Viffert om Morthen Kok og Thomis Kok i Lund; Christen Vind om Langinus Kok, Hans Feder og Jacob Postejbager; Erich Lycke om Peder Gall og Berthel Kok i Otthense. Sj. T. 15, 150 b.
— Jens Mogenssen i Røgen, der en Tid lang har tjent Kongen som Skovvogter i Giern Herred, maa være fri for at svare Landgilde af sin Gaard, saalænge han tilbørligt varetager sin Bestilling. Udt. i J. R. 3, 448.
— Aabent Brev, at Vradtz Herredsting i Silckeborg Len, der hidtil har været holdt om Mandagen, paa hvilken Dag der tillige holdes to andre Herredsting i Lenet, og ligget i den ene Side af Herredet, langt fra Silckeborg Slot, hvilket er besværligt baade for Lensmanden og en Del af Herredsmændene, straks skal lægges midt i Herredet, hvor det synes Lensmanden og de bedste Herredsmænd belejligt, og herefter holdes om Onsdagen. J. R. 3, 448 b.
— Til Oluf Brockenhus til Sebbergaard. Kongen beder ham afstaa Tienden af Saxild Sogn i Hadtz Herred, som han væsentlig for Foderets Skyld fæstede, medens han boede paa Hofuistrup, da Sognemændene have anmodet om at faa den og han jo nu ikke mere har Brug for den, og med det allerførste erklære sig herom. Kongen vil tilbagebetale ham hans Indfæstning. J. T. 2, 351 b.
