644
1583.
som Kongens Købmand paa Vespenøe efter Simen Surbeck, Borgemester i Kiøpnehafn. Han skal opføre sig tilbørligt mod Almuen, kun bruge det gamle, efter islandsk Lov sædvanlige Køb med den, ikke handle med forfalskede Varer eller falsk Vægt eller bruge anden Alen eller Vægt, end der fra gammel Tid har været brugt paa Øen. Han skal fra 1. Jan. 1583 at regne aarlig gøre Regnskab for de Varer, han indfører paa Vespenøe, og for de Varer, han igen indkøber der. Han maa i de 2 første Aar have Handelen paa de samme Betingelser som Simen Surbeck, nemlig have Fjerdeparten af Gevinsten ved Handelen mod at udrede Fjerdeparten af Omkostningerne og have Skibsrum paa Kongens Skib; efter den Tids Forløb nedsættes det til Sjettedelen. Han skal oppebære Kronens Landskyld, Tiende, Sagefald og anden Rettighed paa Vespenøe, udføre den af Landet, gøre den i Penge og gøre Regnskab for alt. Han maa ikke tillade Engelske eller andre Nationer at handle paa Øen, medmindre de have særlig Tilladelse dertil N. R. 1, 394 b.
12. Marts (Koldinghus). Til Johan Thaube. Han har indberettet, at han har sluttet Akkord med Vallentin von Spangenberg om Gravningen af Fundamentet til Ridderpostejen paa Kronborg, saaledes at Graven til Fundamentet skal være 390 Al. lang, 13 Al. bred i Grunden, hvor den hemmelige Gang skal være, og ellers overalt 10 Al. bred, 312 Al. dyb under Vandet, hvor Ridderpostejen skal staa, 512 Al. dyb under Vandet bagved Stenkisterne og 32 Al. dyb til Strandpostejen; Vallentin von Spangenberg skal lade dette Arbejde udføre, lade Vandet øse ud, lade sine Folk hjælpe Murmesteren med at lægge det underste Lag Sten, alt paa egen Bekostning, og skal herfor i alt have 700 Dlr., dog kan Kongen, hvis han ikke er tilfreds hermed, i Stedet give Vallentin og hans Folk Dagløn. Kongen bifalder den sluttede Kontrakt og befaler Johan Thaube at paase, at Arbejdet bliver udført godt, og efterhaanden, som Arbejdet skrider frem, betale Vallentin de 700 Dlr. Sj. T. 15, 196 b¹. Til Christoffer Valckendorff. Da Kongen har bevilget, at Borgemestre og Raad i Vedtle maa faa den Fortæring, som er gjort der i Byen, dels da Dronningen havde Natteleje dér, og dels naar Kongens Rustvognsheste have været der i Byen, afkortet i den aarlige Byskat, skal han beregne, hvor meget Fortæringen 1 Tr. Dsk. Saml. V. 156.