645
1583.
efter de underskrevne Sedler beløber sig til, og sørge for, at Beløbet bliver afkortet i Byskatten. Sj. T. 15, 197 b.
— 12. Marts (Koldinghus). Anne Baldtzersdatter, Albret von Rosenborgs Enke, der nu efter Mandens Død sidder tilbage med mange smaa Børn, maa beholde Guldborg Færge og den Gaard, hendes Husbonde havde dertil, saalænge hun sidder som Enke, mod at svare sædvanlig Afgift deraf. F. R. 1, 572. K. Til Hans Nielssen, Tolder i Kolding. Da han har berettet, at næsten ingen af de Folk, der drive Øksne gennem Toldstedet, have Penge at fortolde med, hvorfor de søge Udsættelse med Fortoldningen, hvilket ogsaa tidligere har været bevilget dem, indtil de have været ude og solgt Øksnene, tillades det ham fremdeles at give de Folk, der ingen Penge have, Udsættelse, indtil de komme hjem, mod nøjagtig Forskrivning eller Borgen; dog skal han paase, at Kronen ikke bliver bedraget for Tolden af uformuende og uordholdende Købmænd, saafremt han ikke selv vil staa til Rette derfor. J. T. 2, 386. og
13. Marts (—). Til Lauritz Krusse. Hans Caspar Gottfart, Christoffer Kardiot, Steuring Boel Thomas Furbas, der have tjent Kongen dels som Drenge, dels som Hofsinder, have nu tilbudt Kongen at tjene til Skibs og anmodet om at komme paa Admiralens Skib for bedre at kunne se og lære noget; Kongen har med Naade taget mod dette Tilbud og befaler ham, hvem han har tænkt at ville bruge som Admiral, at tage dem ombord paa sit Skib, undervise dem paa det bedste og særlig tage sig af Thomas Furbas, der er ung og ukyndig i vort Tungemaal, men ellers har tjent som Dreng til Skibs, saa han ikke som mere fremmed end de andre bliver Genstand for nogen Foragt eller Overmod. Sj. T. 15, 197 b.
— Befaling til Christoffer Valckendorff at fastsætte samme Løn for ovennævnte 4 som for de 4, som Kongen sidst antog paa Skanderborg Slot, og sørge for, at de komme ind paa Admiral Lauritz Krusses Skib; de tidligere antagne skal han lade komme ind paa Underadmiralens og de andre Skibe, alt efter enhvers Lejlighed. Sj. T. 15, 198.
— Aabent Brev, at Arild Huitfeld, Befalingsmand i Giers Herred, i Henhold til den af Kongen og Rigsraadet trufne Ordning angaaende den gejstlige Jurisdiktion, herefter skal have den gejst-