655
1583.
Lauritz Brockenhus lade ham faa dem eller erklære sig om, hvorledes Sagen forholder sig. F. T. 1, 343 b.
28. Marts (Haderslevhus). Ekspektancebrev for Arnoldus de Fine, kgl. Sangmester, der i lang Tid trofast har tjent Kongen og tidligere har faaet Løfte om ved første Lejlighed at blive aflagt med noget gejstligt Gods, paa det første Kannikedømme, der bliver ledigt i nogen af Domkirkerne her i Riget. Naar han ikke længere er i Kongens Tjeneste, skal han residere ved Domkirken. Sj. R. 12. 279.
29. Marts (—). Bestalling for M. Hans Michilssen som Tugtemester for Kongens Søn Hertug Christian. Han skal varetage sit Kald med største Omhyggelighed, efter sin højeste Forstand optugte Hertugen i Gudfrygtighed, boglige Kunster, anden Lærdom og gode Sæder og ikke i nogen Henseende vise Forsømmelighed. Da Ungdommen særlig kan blive ødelagt og svækket af daarlig Omgang og lære onde Sæder og andet skadeligt deraf, skal han af yderste Evne søge at hindre, at Hertugen bliver besværet med saadan Omgang og, hvis nogen mod hans Vilje vil tiltvinge sig saadan Omgang med Hertugen og han ikke kan forhindre det, meddele Kongen det, for at denne selv kan træffe Forholdsregler derimod. Mærker han, at Hertugen faar nogen Sygdom eller Svaghed, skal han ufortøvet tilkendegive Kongen det, for at der i Tide kan søges Midler derimod. Iøvrigt skal han i alt skikke sig saaledes, at han med en god Samvittighed kan være det bekendt for Gud og Kongen. Sj. R. 12, 2801 Aabent Brev, at M. Hans Michilssen som Tugtemester for Kongens Søn skal have 200 gl. Dlr. i aarlig Løn og standsmæssig Klædning til sig selv og til en Dreng; endvidere vil Kongen ved allerførste Lejlighed betænke ham med et Kannikedømme eller et andet gejstligt Len. Sj. R. 12, 280.
— Til Kapitlet i Roskilde. Kongen har bragt i Erfaring, at Frederich Godske, der er forlenet med et Kannikedømme i Roskilde, fører et meget sælsomt Levnet, som ikke sømmer sig for hans Stand og Len, ikke gør Tynge og Tjeneste i Kirken som andre Kanniker, ikke søger Konsistoriet og Kapitelskonventet, ikke sidder til Doms med de andre i de Sager, der bør paadømmes af Kapitlet, eller deltager i Forhandling af Kapitlets Sager, selv 1 Tr. Ny kirkehist. Saml. VI. 180 f.
