658
1583.
videre aarlig oppebære Kronens Korntiende af Huidberg Sogn til Kirkens Istandsættelse og Vedligeholdelse, da den er meget bygfalden og kun har ringe Indkomst, fordi en stor Del af Sognet er ødelagt af Sand; den kan derfor ikke selv bekoste Istandsættelsen, ja har endog Gæld. J. R. 3, 490. Orig. i Provinsark. i Viborg.
4. April (Haderslevhus). Til Biørn Anderssen. Sognemændene i Huidbierg Sogn i Thye have berettet, at Sandet i de sidste Aar har taget stærk Overhaand hos dem, saa en stor Del af Sognet er bleven øde, hvilket har medført, at mange ere dragne bort og Resten stærkt forarmet, men alligevel maa de svare den samme Afgift af Kronens og Kirkens Parter af Tienden, som disse første Gang bleve satte til. Da Kongen har bevilget, at Afgiften maa blive sat til en rimelig Størrelse, skal han undersøge, hvad Skade Sandet har gjort, og derefter sætte Kronens og Kirkens Parter af Tienden for en rimelig Afgift. J. T. 2, 391.
5. April (—). Befaling til Coruitz Viffert at besigte Gaarden Lille Slaagerup i Malmøhus Len, som Christen Malthessen har begæret til Mageskifte for Gods i Nørrejylland, og indsende Besigtelsen. Sk T. 1, 334.
10. April (—). Til Henning Giøe. Da Kronens Bønder paa Falster og Giedtzøe have berettet, at de formedelst det daarlige Vejr næsten hele sidste Aar nu lide stor Mangel paa Sædekorn, befales det ham at forstrække dem med det Korn, han kan undvære fra Slottet, men passe godt paa, at kun saadanne Folk faa Korn til Laans, som enten selv ere sikre nok eller kunne stille nøjagtig Borgen for, at Kornet vil blive betalt tilbage, naar der er indhøstet, da han i modsat Fald selv vil komme til at staa til Rette. Kongen har eftergivet dem den resterende Madskat for 1579. F. T. 1, 440 b.
12. April (Rendsborg). Til alle, som fri og frelse kendes og have frit Jordegods i Danmark. Da Kongen efter sin Ankomst til Fyrstendømmet Holsten har faaet nærmere Underretning om Krigsrustninger og Oprør i Nabolandene, hvilket stadig tager mere og mere til, vil han, skønt han ikke tvivler om, at de uden yderligere Formaning ville vide at efterkomme hans tidligere Skrivelse [24. Marts] om Rustningen, dog endnu engang alvorlig paalægge alle, baade Lensmænd og andre Adelige, at holde deres Rustning rede, saa de, hvis noget uformodet skulde paakomme, straks kunne møde med den, hvor og naar det befales. Hvis nogen vil stille
