Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1580–1583).pdf/669

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

667

1583.

deres Sognekirke til Hjælp efter deres Evne, hvilket Kongen anmoder dem om at vise sig villige til. Sk. T. 1, 336 b.

29. April (Kronborg). Aabent Brev, hvorved Kongen i Anledning af den Uorden, der finder Sted med Stolestaderne i Kirkerne i Syluitzborg Len, hvor flere Sognemænd undertiden tiltage sig 2, 3 eller Stole i Kirken og siden bortskænke eller 4 sælge disse til andre, endog til Folk udenfor Sognet, medens Folk i selve Sognet ingen Stolestader have i deres egen Sognekirke, skønt de holde Kirkens Tynge, hvilket giver Anledning til stor Uenighed og Slagsmaal mellem Sognemændene giver Christoffer von Dhona Embedsmand paa Syluitzborg, Fuldmagt til at tiltage Provsterne i Lenet og nogle af de bedste Sognemænd i hvert Sogn, begive sig til de Kirker, hvor der finder Uorden Sted, og fastslaa en endelig Skik om Stolestaderne, saaledes at hver Gaard i Sognet faar sit bestemte Stolestade, der derefter altid skal følge med Gaarden og ikke maa afhændes derfra. Det befales Bønderne at rette sig efter, hvad Christoffer von Dhona fastsætter, da de i modsat Fald ville blive straffede paa Liv eller Gods, eftersom Forseelsen er til. Sk. R. 1, 425 b¹.

— Aabent Brev, at Herredsseglet i hvert Herred i Søluitzborg Len herefter skal holdes i 12 Herredsmænds Forvaring, dog skulle disse ingen Magt have til at besegle noget, uden Tingfogden sætter sit Segl hos; hidtil har Herredsseglet været i Tingfogdens Forvaring, men Kongen finder det meget betænkeligt at lade det være i en enkelt Mands Forvaring. Sk. R. 1, 426 b2. Kvittans til Christoffer Valckendorff paa 11 Portugaløser, som han har oppebaaret af nederlandske Købmænd, der fik Tilladelse til at sejle omkring Norge, og nu har leveret Kongen. selv. Orig. Udt. i Sj. R. 12, 283.

4. Maj (Haderslevhus). Aabent Brev, at alle Kronens Bønder omkring Assens, enten de høre under Hagenschouf eller andre Slotte, herefter frit maa søge Møllerne i Assens og i det hele hvilke af Kronens Møller, de selv ville; Jørgen Møller og Peder Møller i Assens have nemlig berettet, at de af deres Møller i Assens maa svare en stor Landgilde til Otthensegaard, og at de nu ere komne meget til Agters, fordi det er blevet forbudt de omkring Assens boende Hagenschouf Lens Bønder at søge til Assens 1 Tr.: Secher, Forordninger II. 334 f. 2 Tr.: Smstds. II. 333 f.