Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1580–1583).pdf/672

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

670

1583.

ere udeblevne, skønt de kun havde ganske ringe eller slet intet Forfald. Da Folk forsømmes derved og Kongen formedelst det idelige Overløb om disse Sager bliver til Spot, befales det dem strengelig uden Undskyldning eller Opsættelse at udføre Kongens Ordrer, saafremt denne ikke skal tiltænke anderledes derom. Sk. T. 1, 337.

6. Maj (Haderslevhus). Hans von Lybeck, der en Tid lang trofast har tjent Kongen som Drabant, men nu er bleven afskediget, maa bosætte sig i Nyborg og aarlig oppebære 10 gl. Dlr., 1 Pd. Rug, 2 Pd. Malt, 1 Fjerd. Smør og 1 fedt Svin af Nyborg Slot til sit Underhold. F. R. 1, 324 b.

— Til Henning Giøe. I Henhold til Ordren [af 21. Marts] til Steen Brahe og Hack Ulfstandt er der nu afsagt Dom i Sagen, hvorved de beslaglagte Sild ere blevne tildømte Jørgen Skult og hans Medredere, men da disse saa sendte Skib derefter, forholdtes de dem alligevel under Paaskud af, at de skyldte Skipperen fra Flensborg Fragten; de mene dog, da Skipperen ikke har leveret deres Gods paa det Sted, han skulde, og ovenikøbet har bragt dem i Skade, at de ikke ere forpligtede til at betale ham nogen Fragt, ja snarere at kunne have Grund til at besvære sig over ham, og de tilbyde endvidere at staa ham til Rette paa deres Værneting, som ogsaa er hans. Det befales i Betragtning af disse Forhold Henning Giøe uden videre Forhaling at udlevere dem deres Sild og Gods, saafremt han ikke selv vil staa dem til Rette, hvis deres Gods bliver ødelagt ved yderligere Opsættelse. F. T. 1, 441 b.

7. Maj (—). Bestalling for Niels Hendrickssen som Toldskriver i Helsingør sammen med Morthen Jenssen. Da Niels Hendrickssen er forlenet med gejstlige Len, skal han ingen anden Løn have, derimod skal han være fri for al kgl. og borgerlig Tynge. Sj. R. 12, 283 b. Befaling til Frederich Leyel og Dauid Hanssen, Toldere i Helsingøer, at tage Niels Hendrichssen til sig, undervise ham og bruge ham paa sædvanlig Vis som Toldskriver. Sj. T. 15, 218.

8. Maj (—). Til Christoffer Valckendorp. Kongen har af Kancelliregistrene ladet skaffe Oplysning om alle endnu udestaaende Panter i Danmark og Norge, ladet gøre et Overslag over, hvad Pantesummen kan beløbe sig til i Penge, og sender ham en Udskrift deraf med Ordre til at gennemse den og i Renteriets Jordebøger og Registre undersøge, om noget af de i Udskriften opførte Panter