Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1580–1583).pdf/685

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

683

1583.

7. Juni (Koldinghus). Til Kronens Bønder i Koldinghus Len. Da Underskoven i Lenet trods Kongens Paabud om Fredning deraf ikke desmindre forhugges stærkt og de endog hugge deres Gærdsel om Sommeren og ikke i den rette Tid, befales det dem strengelig herefter at frede Underskoven, kun hugge det nødvendige deri og efter Anvisning af Skovfogderne og hugge deres Gærdsel om Vinteren, saafremt de ikke ville straffes uden al Naade. J. R. 3, 513 b. Til Henrich Belov. Da Mølleren i Vambdrop Mølle resterer med næsten al sin Landgilde for 3 Aar, skal han tage alt, hvad han har i Behold, udvise ham af Møllen, indsætte en anden deri og sætte Møllen for en rimelig Landgilde. Da Mølleren i Stubdrup Mølle er løben bort og resterer med 2 Læster Mel og Møllen er forfalden og øde, skal han lade den istandsætte, sætte en Møller i den og sætte den for en rimelig Afgift. De to Læster Mel skulle blive godtgjorte ham i hans Regnskab. J. T. 2, 398 b.

9. Juni (—). Befaling til Arrild Uggerup og Steen Bilde at lade noget Hjultømmer, som er hugget i Helsinborge og Herritzvadtz Klosters Skove, føre ned til Ladestederne. Udt. i Sk. T. 1, 339.

10. Juni (Haderslevhus). Til Christoffer Valckendorff. Da Hans Ratt, Kongens Guldsmed, der nu har været hos Kongen med de to forgyldte Lysestager, han har lavet til denne, har Arbejdsløn til gode for disse Lysestager og for nogle Kontrafejer og noget andet Arbejde, han har lavet for Kongen, og Regnskabet mellem ham og Kongen for det, han har faaet at forarbejde for Kongen, og hans Tilgodehavende hos Kongen ikke er gjort op, hvilket han har begæret maatte ske, skal Christoffer Valckendorff blive enig med ham om en rimelig Arbejdsløn for Lysestagerne, Kontrafejerne og det øvrige Arbejde, betale ham den og derefter høre Regnskabet mellem ham og Kongen til denne Dag, betale ham hvad Kongen maatte blive ham skyldig og give ham Kvittering, saa Kongen derefter kan give ham Kvittans. Sj. T. 15, 225 b. Mageskifte mellem Biørn Anderssen til Stenolt og Kronen. J. R. 3, 514 b. (Se Kronens Skøder.)

11. Juni (—). Til Koruitz Viffert og M. Niels Huid. Da der i Threlborg er Strid om Sognepræstens og Kapellanens Underholdning, idet Kapellanen skal være forsørget med rundeligere Underholdning end Sognepræsten, hvis Stilling er meget ringe,