Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1580–1583).pdf/700

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

698

1583.

hvorom de kunne faa Oplysning af Claus Seestis Jordebøger. F. T. 1, 354.

2. Juli (Haderslevhus). Gældsbrev til Erich Lange til Engelstholm paa 58,000 gl. Dr., som er en Del af Købesummen for hans Hovedgaard Soluig med tilliggende Gods i Slesvig. Kongen forpligter sig til at betale Pengene i 5 Terminer, 12,000 Dlr. til hvert af Omslagene i 1584, 1585, 1586 og 1587 og 10,000 Dlr. til Omslaget i 1588, men skal ingen Rente betale af Pengene. J. R. 3, 534.

— Livsbrev for samme, der har ladet en Del af Købesummen for hans Hovedgaard Soluig med tilliggende Gods i Slesvig falde, paa Biugholm Slot og Len, uden Afgift. Han skal tjene Riget med 4 geruste Heste, underholde Kongen, Dronningen og deres Børn en Nats Tid, hvis deres Vej falder der forbi, skaffe Hø, Havre og Straafoder til Kongens egne Heste en Nats Tid og skaffe Kongen og dennes Tjenere Befordring hos Slottets Bønder. J. R. 3, 535 ¹. Til Albrit Fris. Jørgen Huidt har berettet, at han for nogen Tid siden er gaaet i Borgen for en Mand i Gredsted for nogle Penge og noget Korn, og da han maatte betale Pengene og Kornet og desuden havde indfriet nogle Haandskrifter for samme Mand, overdrog denne ham sin Gaard i Gredsted med paastaaende Bygninger, ligesom han samtidig fæstede den af M. Jens Viborg; nu har imidlertid Albrit Fris paabudt, at en af de Mænd i Øluf, der skulle rømme for Niels Pederssen, skal indsættes i Gaarden, hvorved Jørgen mener at lide Uret, idet han baade bliver trængt fra sine udlagte Penge, sin Indfæstning og de Penge, han har anvendt paa Gaardens Bygning; han har derfor begæret enten at maatte beholde Gaarden eller faa sine udlagte Penge igen. Da det jo, som Albrit Fris nok husker, blev ordnet saaledes, at Mændene i Øluf i Stedet skulde have Niels Pederssens Gaard i Stubdrup uden Indfæstning, havde Kongen ventet at skulle være fri for videre Overløb i den Sag; han vil heller ikke, da Jørgen Huidt har sat mange Penge paa Gaarden, baade til Indfæstning og Forbedring af Bygningerne, og Gaarden desuden tilhører Kapitlet, trænge nogen fra det, han har Ret til; havde det kunnet ordnes i Mindelighed baade med den, der har Gaarden i Forsvar, og med Bonden derpaa, havde det nok kunnet ske. Det befales ham derfor at lade Jørgen Huidt 1 Tr. Dsk. Mag. IV. 28 ff.