Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1580–1583).pdf/702

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

700

1583.

7. Juli (Haderslevhus). Befaling til Tolderne i Helsingøer om ved første Lejlighed at skaffe de engelske Gesandter, der nu have faaet deres Afsked hos Kongen, Skib til England og betale Fragten af Tolden. Sj. T. 15, 235.

8. Juli (—). Mageskifte mellem Fru Karine Hack, Arent Pegovs Enke, og Kronen. J. R. 3, 539 b. (Se Kronens Skøder.)

10. Juli (Nygaard). Til Johan Thaube paa Kroneborg. Da Niclas Klejnsmed, med hvem han har talt om, hvad han skulde have i Løn, har forlangt 150 Dlr. i Løn, Kostpenge til sig selvtredje, fri Bolig, fri Ildebrændsel og Frihed for borgerlig Tynge, hvilket er langt mere end de andre Smede, Pouel Sejermager og Hendrich, have, og da Kongen iøvrigt har Smede nok og Pouel og Hendrich tidligere have tilbudt at udføre Arbejdet ligesaa godt som Niclas, skal Johan Thaube betale denne hvad han har fortjent, afskedige ham og give Pouel Sejermager og Hendrich Klejnsmed Ordre til at udføre hans Arbejde. Han skal herefter oppebære Kirketienden af Thykiøb Sogn, som afdøde Hendrick Mogenssen havde i Fæste, til Slottet, da Kongen har Brug for en hel Hob Straafoder til de Rustvognsheste, der bruges ved Byggeriet, og ellers med stor Besværing maa hente det fra Kiøpnehafn og andre Steder, og betale Kirken sædvanlig Afgift i Korn. Sj. T. 15, 235 b. Til Claus Glambeck. Da han har indberettet, at Glasbrænderen, hvem han allerede har forstrakt med Penge, Korn og Fetalje til et Beløb af 200 eller 250 Dlr., har begæret yderligere Forstrækning og tilbudt at betale med Glas og lade Kongen faa hver Vog Glas 1 Dlr. billigere end før, og derhos forespurgt, hvad han skal gøre, da han allerede har faaet mere Glas af ham, end der kan bruges paa Slottet [Skanderborg] i flere Aar, befales det ham, efterdi Glasbrænderen ikke kan blive ved uden Hjælp, at yde ham yderligere Forstrækning med Korn og Fetalje, men dog passe paa, at han ikke kommer i saa stor Gæld til Kronen, at han ikke kan betale den, og efterhaanden kræve Glas af ham i Betaling til den Pris, han har tilbudt. Alt det Glas, som han ikke har Brug for paa Slottet, skal han sende til Kroneborg, Anduerskouf Kloster, Haderslefhus og Kolding, hvor Kongen lader bygge, for at det kan blive brugt dér og Kongen blive fri for at købe, naar han selv har Forraad deraf. J. T. 2, 406.

11. Juli (—). Befaling til Frederich Leyel og Dauid Hanssen, Toldere i Helsingøer, om at overtage Værgemaalet