Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1580–1583).pdf/732

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

730

1583.

Niels Skram fik Brev; Niels Skram 812 Dlr. 5 Sk. af Stiftsindkomsten under Bygholms Slot fra 1. Maj 1582 til 1. Maj 1583; Peder Heggelund, Tolder i Riibe, 1500 Dlr. af Regnskabet for Heste- og Øksentolden af Riiber By fra 1. Maj 1582 til 1. Maj 1583; Villum Bang, Tolder i Assens, hele Heste- og Øksentolden af Assens for i Aar og Restancen for sidste Aar; Breide Randtzov Regnskabet af Thrannekier Len; Biørn Anderssens Arvinger Kronens Rettighed af Told og Sise i Olborg fra 1. Maj 1582 til 1. Maj 1583. Sj. T. 15, 258.

13. Sept. (Koldinghus). Til Claus Glambeck og Bispen i Aarhus. Thomis Jenssen har berettet, at hans Stiffader har været Sognepræst i Fouling¹ og Ring Sogne i Skanderborg Len, hvor han selv ogsaa er opdraget, indtil han kom i Skole og siden til Universitetet i Kiøpnehafn, hvor han i lang Tid har studeret; da han til sine Studier har anvendt al sin fædrene og mødrene Arv og hvad han ved sine Venners Hjælp har kunnet skaffe og nu ikke har noget at ernære sig af, har han efter sin Stiffaders Død med Superintendentens Tilladelse begivet sig til Fouling og Ring Sogne og tilbudt Sognemændene sin Tjeneste; han har ogsaa faaet Kaldsbrev af Peder Thorkelssen og andre Sognemænd i Fouling Sogn, der er det fornemste af Sognene, medens Sognemændene i det andet Sogn have nægtet at give ham Kald, fordi Claus Glambeck vil have Hr. Christen, der har været Prædikant paa Skanderborg Slot, til Præst i disse Sogne. Thomis Jenssen har nu ansøgt Kongen om at maatte beholde Sognene, og Peder Thorkelssen har ogsaa henvendt sig til Kongen med Begæring om, at Hr. Christen ikke maa blive paatvungen ham og hans Sognemænd, da de paa ingen Maade ville have ham, og at de maa nyde den i Ordinansen bevilgede Frihed. Da Kongen ikke vil have, at nogen Præst i hans Navn maa paatrænges nogen god Mand eller andre mod deres Vilje, særlig ikke hvor der formedelst Uskikkelighed eller Utilbørlighed, hvorom der berettes i dette Tilfælde, kan være Grund til at vægre sig, og ej heller, at Sognene maa adskilles, da det vil medføre yderligere Vidtløftighed, og da Peder Thorkelssen og Sognemændene i det største Sogn have givet Thomis Jenssen Kald og Sognemændene i Ring Sogn ej heller skulle være utilbøjelige til at gøre det, om det bliver overladt til deres fri Valg, befales det dem at lade 1 Føvling, Tyrsting H.