Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1580–1583).pdf/733

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

731

1583.

Thomis Jensen beholde Sognene, saafremt han er duelig til Embedet og der ikke er Grund til at forskyde ham for Utilbørlighed. J. T. 2, 419 b¹.

13. Sept. (Koldinghus). Befaling til Peder Munck, som har faaet det af Hundtzlund Klosters Gods, der er blevet tilovers efter Mageskiftet med Hans Johanssen paa Hindtzgafuel, i Forlening, om at indsende en klar Jordebog over dette Gods med denne Brevviser, Kongens Dreng, da Kongen ikke har nogen saadan Jordebog. J. T. 2, 420 b. 2

14. Sept. (—). Til Christoffer Valckendorff. Kongen har modtaget hans Skrivelse om Byggeriet paa Kroneborg. Da Dantzigerne blive ved med at besvære Kongens Undersaatter, bifalder Kongen hans Forslag om, at de, hvis de ville bruge nogen Handel paa det norske Sildefiskeri, skulle svare 3 Dlr. i Told af hver Læst Sild, og sender ham aabent Brev til Tolderne derom. Ligesaa sendes ham aabent Brev2 til Tolderne om, hvorledes de skulle forholde sig med Adelens Fuldmægtige og Skippere, der besøge Sildefiskeriet, særlig med dem, der ville salte løse Sild. Brevene ere udstedte i fuldstændig Overensstemmelse med hans Betænkning, og det befales ham at gennemse dem, meddele Kongen det, hvis han finder noget at rette eller tilføje i dem, men i modsat Fald tilstille Tolderne dem. Han skal befale Tolderne at arrestere alt det Rostocker Gods, som kommer til det norske Fiskeri. Kongen har af hans Skrivelse set, at han har været paa Vejen herover, men er vendt om igen, fordi Kongen har skrevet til ham, at de Bud, han sendte til Kongen, skulde levere Besked fra sig i Assens, saalænge Kongen var paa Haderslefhus, og paa Hindtzgafuel, naar han rejste derfra, og afvente Svar der; denne Forordning er udstedt, fordi disse Liggere og Skytter ikke tage i Betænkning at gaa ind i Huse, hvor der er syge, og derfor let kunne føre Sygdommen med sig, men det var ingenlunde Meningen, at Christoffer Valckendorff ikke maatte komme herover; Kongen kan dog tænke, at han ogsaa har givet Bestemmelsen Anvendelse paa sin Person, fordi han ugerne vil skilles fra de kiøpnehafnske Fruer. Da Kongen har noget at tale med ham om og kan tænke, at han ogsaa har noget at tale med Kongen om, skal han komme herover med det første. Sj. T. 15, 259 b 3. 1 Tr. Rørdam, Dsk. Kirkelove II. 366 ff. 2 Se Norske Rigsregistr. II. 543 ff. 3 Tr. (tildels): Hist. Tidsskr. V. 422. Mansa, Folkesygdommenes Hist. i Danmark S. 222 f