Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1580–1583).pdf/734

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

732

15. Sept. (Koldinghus).

1583. Forleningsbrev for Luduig Munck til Quistrup paa Ørum Slot og Len, som han nu selv har i Forlening, for en Afgift af 800 gl. Dlr. fra 1. Maj 1583 til 1. Maj 1584, dog forbeholder Kongen sig alene al Told, Sise og Vrag, og han maa ikke beregne Kongen nogen Udgift, naar han eller hans Folk rejse her i Landet. For Tiden efter 1. Maj 1584 skal der siden træffes Aftale. Han skal have Præster, Degne, Krontiender og Kirkernes Indkomst i Forsvar, oppebære Indtægten og gøre Kongen Regnskab derfor. J. R. 3, 552 b. K.

17. Sept. (Skanderborg). Aabent Brev, hvorved det forbydes Kirkeværgerne for Kronens Kirker i Otthensegaards Len at befatte sig med Kirkeskovene enten ved Skovhugst eller Salg af Vindfælder, da Kongen har bragt i Erfaring, at Skovene ere blevne meget forhuggede, og at hine tillade sig at sælge af dem og handle med dem, som de selv synes. Lensmanden paa Otthensegaard skal have Kirkernes Skove i Forsvar og anvise Kirkerne det nødvendige Bygningstømmer i Skovene. F. R. 1, 356 b.

20. Sept. (—). Til Fru Anne Albrit Giøes. Kongen anmoder hende om at lade ham faa Therschouf¹ Mølle og Skov i Skanderborg Len, der ligge belejligt for Kronens Enemærkegods til Skanderborg Slot, til Mageskifte for Vederlag i Drotningborg Len ved hendes Gaard Clausholfm og erklære sig om, hvor hun ønsker Vederlaget, dog venter Kongen, at hun ikke vil begære noget, der ikke kan undværes fra Kronens Slot eller Enemærke. J. T. 2, 420 b.

22. Sept. (—). Livsbrev for Tygge Smed, der i lang Tid har tjent paa Koldinghus, men nu er gammel og skrøbelig, paa 1. Pd. Rug, 1 Pd. Byg og 1 fedt Svin aarlig af Koldinghus til hans Underhold. Udt. i J. R. 3, 554.

— Befaling til Henrick Belov at sætte Vanderup 2 Mølle, der er meget forsat paa Landgilde, for en rimelig Landgilde og lade Mølleren, der resterer med en hel Mængde Skyld, som han ikke kan udrede altsammen, udrede hvad han kan og fritage ham for Resten. Udt. i J. T. 2, 421. Til Niels Kaas. Da Kongen havde erfaret, at der var Trætte mellem ham paa hans afdøde Broder Biørn Kaas's Børns Vegne og Manderup Holck angaaende en Sum Penge, som Biørn Kaas skulde have laant denne, lod Kongen Manderup 1 Tarskov, Framlev H. 2 Vamdrup, Anst H.