742
1583.
27. Okt. (Skanderborg). Forleningsbrev for M. Hans Olborg paa det efter afdøde Renteskriver Peder Hanssen ledige Vikarie i Roskille Domkirke. Naar han ikke studerer eller er i Kongens Tjeneste, skal han residere ved Domkirken. Sj. R. 12, 296. Til Kapitlet i Lund. Kongen, der har erfaret, at M. Vessel Palnessen, Kantor i Lund, er død, har forlenet sin Søn, Hertug Christians Tugtemester, M. Hans Michelssen, med Kantordømmet i Lund samt det Kannikedømme smstds., som M. Vessel havde, med tilhørende Vikarie, Mensalier, Kommungods og al anden Rente i Kapitlet, saaledes som M. Vessel havde det. Det forbydes. dem at gøre M. Hans nogen Forhindring derpaa; hvis der følger nogle Forretninger med Kantordømmet, som M. Hans, der stadig skal blive hos Kongens Søn, ikke kan varetage, skulle de sætte en af deres Medbrødre til at besørge disse. Sk. T. 1, 346 b¹. Aabent Brev, at de Undersaatter, der nu bo eller herefter bosætte sig ved Skanderborg Slot indenfor det nu opsatte Plankeværk, frit maa bruge Købmandshandel med Humle, Staal, Salt, Klæde og andre Varer, som Kronens Tjenere og andre, der bo rundt omkring, kunne have Brug for til deres Husholdning, dog skulle de bruge lovligt Maal og Vægt og vise sig rimelige og ærlige i deres Handel; ligeledes maa Smede, Skomagere og andre Haandværksfolk, der ere gode i deres Haandværk, flytte did og bo. De, der ville bosætte sig dér, skulle først melde sig hos Lensmanden, der skal undersøge deres Forhold, om de have ærligt Dannemandsrygte og ere gode for det, de give sig ud for; naar Lensmanden finder deres Forhold i Orden, skal han anvise dem, der begære det, Plads at bygge paa, dog indenfor Plankeværket, og de skulle saa være forpligtede til at bygge Købstadsbygninger med gode Stalde og Boliger, saa Kongens Undersaatter, der komme did, kunne faa Herberg og Underhold hos dem; de Huse, som de saaledes bygge, maa de have som arvelig Ejendom med Ret til at sælge og handle med dem, som de ville. De Folk, der nu bo eller herefter bosætte sig ved Skanderborg Slot, skulle være fri for Skat og al anden kgl. Tynge og maa aldeles ikke fiske i Søen, ej heller uden Lensmandens Tilladelse hugge noget i Skovene eller drive Svin paa Skovene, naar der er Olden, for hvilket de skulle svare tilbørlig Oldengæld, derimod maa de have Fædrift til 1 Tr: Ny kirkehist. Saml. VI. 181 f.