Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1580–1583).pdf/749

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

747

1583.

11. Nov. (Havreballegaard). Forleningsbrev for Lauritz Skram paa Øster Herred i Var Syssel, som han nu selv har i Værge; han skal fra sidste 1. Maj at regne svare 70 gl. Dlr. i aarlig Afgift. J. R. 3, 564.

— Til Kronens Bønder under Aarhusgaard. Da det hidtil er gaaet meget uskikkeligt til med den Ægt og Arbejde, som de have gjort til Gaardens Avl, idet en Del har udført Møg, andre pløjet og atter andre gjort Høstarbejde, befales det dem, da de jo alle ere én Herres Tjenere, herefter at gøre ens Ægt og Arbejde. J. R. 3, 565.

— Til Jørgen Rossenkrantz, Henrich Belou, Jacob Seefeld, Claus Glambeck og Eualdt Woye. Da Kongen staar i Handel med Hans Rosterup til Skoufgaard om at faa hans Gaard Kielduidt med tilliggende Gods i Sønderjylland til Mageskifte for noget Gods i Nørrejylland ved hans Gaard Skoufgaard, hvorom de kunne faa nærmere Oplysning af det Følgebrev, Kongen har givet ham derpaa, skulle de mødes 8. Dec. i Haderslef, først besigte Hans Rosterups Gods og siden det Gods, Følgebrevet udviser, med Undtagelse af Roegaard, som Kongen ikke kan undvære, udlægge Hans Rosterup yderligere Fyldest af Kronens Gods deromkring, hvis hans Gods er bedre end det i Følgebrevet opførte Gods, og indsende Besigtelsen. J. T. 2, 428.

12. Nov. (—). Breve til de samme enkeltvis angaaende det J. T. 2, 429 b. samme. Befaling til Jacob Seefeld at lade Aarhus Biskopsgaard, der er meget bygfalden, særlig paa Lofter, Tag, Sparreværk og Vinduer, istandsætte og indrette saaledes, at den kan bruges til at lægge Korn i. J. T. 2, 429. Til samme. Kongen skænker ham det Panelværk, som findes i den Del og de Gemakker af Aarhusgaard, som kaldes Glarberg, da der nu ikke mere bliver Brug for det. J. T. 2, 430 b. _ 1 Til samme. Sognemændene i Vor Frue Sogn i Aarhus have berettet, at Erich Lycke som Lensmand paa Aarhusgaard lod Muren om deres Kirkegaard nedbryde og brugte den til Bygningen af Møllen i Aarhus, dog lovede han dem at indelukke Kirkegaarden med anden Lukkelse, muret mellem Stænger, hvilket dog ikke skete, da han kort efter kom af med Lenet, saa Kirke- 1 I J. T. er Brevet ved en Fejlskrift dateret: Skanderborg.