83
1580.
Supplikats har berettet, at han ved sin Henvendelse til ham med Kongens Forskrivning og Brev om at betale ham 2700 Dlr. med Svovl og andre Varer ingen Betaling har faaet, men paany er bleven henvist til Kongen, befales det ham endnu en Gang at skaffe Johan Marrie ovennævnte Sum betalt med Svovl og andre Varer; i Anledning af Christoffer Valckendorffs Klager over Mangel paa Salpeter og Forslag om at give endnu en Mand foruden Johan Marrie Ordre til at skaffe Salpeter har Johan Marrie erklæret, at Skylden for Forsømmelsen ikke ligger hos ham, men deri, at han ikke har kunnet faa Penge, skønt han tit og ofte har ansøgt derom; han har 1500 Skippd. Salpeter liggende i Lybeck og begærer enten at faa Penge dertil eller Tilladelse til at sælge det andensteds; han formener heller ikke at skylde Kongen noget paa Salpeterhandelen, saaledes som Christoffer Valckendorff mener, og er villig til at gøre Regnskab med Kongen. Christoffer Valckendorff skal derfor skaffe ham de til Salpeteret nødvendige Penge og gøre Regnskabet op med ham. Sj. T. 14, 335.
14. Maj (Koldinghus). Skøde til Jens Kierul i Øster Kuornum, Herredsfoged i Jersløf Herred, paa den Søsterlod i Øster Kuornum Gaard og Gods, som Admiral Peder Munck havde købt af Peder Mørck i Mosted¹ og siden har afstaaet til Kronen; han skal beholde Kuornum Gaard og Gods med samme Frihed, som hans Forældre tidligere have haft den, og svare sædvanlig Kronskyld, Herlighed og Rettighed deraf. J. R. 3, 125.
— Kvittans til samme paa 500 gl. Dlr, som han har betalt Kronen for ovennævnte Søsterlod. J. R. 3, 126.
— Aabent Brev, at ovennævnte Jens Kierul herefter maa forblive under Kronen, og at hverken han eller hans Gaard Kuorumgaard med Gods maa bortskiftes til nogen. J. R. 3, 126 b. Aabent Brev, hvorved Kongen i Anledning af Klager over, at mange Skræddere fra Landsbyerne begive sig ind i Kolding og, skønt de fleste ikke ere gode for deres Haandværk, fordriste sig til at skære og sy uden at være optagne i Skræddernes Lav og uden at holde borgerlig Tynge forbyder alle herefter at bruge Skrædderem bede i Kolding, medmindre de i Forvejen have gjort deres Borgered, ere optagne i Lavet og holde borgerlig Tynge, dog maa Kongens Hofsinder og daglige — 1 Musted, Børglum II.
