91
1580.
hvis saa er, købe den til Kongen, saa denne kan faa 1000 Tdr. eller mere, og straks meddele Kongen, hvor meget han mener at kunne skaffe. Da flere af de Kalve og Grise, han har faaet Ordre til at sende hid, ere forvoksede og ikke tjenlige nu, skal han deraf sælge alt hvad der ikke kan bruges og i Stedet købe noget godt, saa Kongen kan faa saa meget godt som muligt; han skal langsomt lade dem drive frem eller køre, hvilket han finder bedst. Han maa særlig gøre sig Umage for at skaffe Havre, da der vil blive Mangel derpaa. Hans Udgifter skulle blive godtgjorte ham i Regnskabet. J. T. 2, 156.
3. Juni (Nygaard). Til Christoffer Valckendorff. Kongen har opgivet at udtage Baadsmænd af de gennem Sundet løbende Skibe, da Skipperne have klaget stærkt derover og det endnu ikke er sikkert, om St. Oluf skal løbe ud eller ej, dog maa Christoffer Valckendorff være betænkt paa at skaffe de nødvendige Baadsmænd, hvis St. Oluf skal ud; han skal indtil videre lade St. Oluf blive liggende, for at det kan være rede, hvis Kongens Svoger, Markgreven af Ansback, der med sin Gemalinde vil følge med Kongen til Sjælland efter Barselet, skulde ville rejse til Søs fra Kiøpnehafn til Preussen; da Markgreven maaske ogsaa vil rejse over Giedtzøer, skal han straks give Ordre til, at de 2 Gallejer, der skulde have været til Grønland, og den paa Holmen ved Slottet opsatte Gallej, hvis den da er færdig og de andre ere komne tilbage fra Norge, skulle løbe til Giedtzøer, saa de sikkert ere dér 8 Dage før St. Hans Dag Midsommer, og indtil videre blive liggende dér. Han skal give den skotske Kaptejn, der er kommen did med de 60 Knægte, han har antaget, Ordre til straks at begive sig til Kongen med dem. Sj. T. 14, 339 b. K.
— Befaling til Jørgen Daa, Kongens Admiral i Østersøen, at blive liggende paa Kongens Strømme i Østersøen med Flaaden og ikke uden kgl. Ordre af nogen Grund lade sig foranledige til at løbe hjem; der er givet alvorlig Ordre til at sende ham den nødvendige Fetalje i rette Tid, og det befales ham og Skibshøvedsmændene hver paa sit Skib at paase, at Skipperne spare paa Fetaljen, saa den kan holde sin Tid ud fra den ene Maaned til den anden; hvis der behøves Ankere, Takkel, Tov, Krudt, Lod eller andet, skal han i Tide underrette Christoffer Valckendorff derom, hvorefter det straks skal blive sendt ham. Hverken han selv, Høvedsmændene eller nogen af Skibsfolkene maa gaa i Land fra