Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1584–1588).pdf/127

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

126

1584.

Baad paa Gallejen David, der skulle ledsage Peder Munck og Hack Ulfstand til Øssel. Udt. i Sj. R. 12, 324.

26. Juli (Frederiksborg). Anmodning til Elias Eisenberg om, saafremt hans Førlighed paa nogen Maade tillader det, at begive sig hid for at opsætte nogle Breve for Kongen, da Kongen har givet Hendrich Ramel, Raad, Tilladelse til at rejse til sin Gaard Beckeskouf nogle Dage; Kongen vil straks igen forløve ham og erkende det med al Naade. Sj. T. 15, 356.

27. Juli (—). Befaling til Tolderne og Toldskriverne i Helsingøer om af Tolden at betale Hans von Embden, der er taget i Kongens Tjeneste som Bygmester med en aarlig Løn af 100 gl. Dlr., de Aars Løn, han har til gode, da Rentemesteren trods kgl. Skrivelse derom ikke har betalt ham, og ligesaa 100 gl. Dlr. for det Aar, der gik, før han fik Bestalling, da de heller ikke ere blevne betalte ham. Sj. T. 15, 356. Befaling til samme om at betale Richardus Wedderborn, Borger i Helsingøer, de 4 Læster skotsk Hvedemel, som han i Henhold til den mellem ham og Kongen sluttede Kontrakt i Aar har leveret denne. Sj. T. 15, 357. Til Axel Gyldenstiern og Arrild Uggerup. Da Søfarerne tit have klaget over, at Lygtetaarnet paa Kulden staar paa et ubelejligt Sted og heller ikke er ordnet saaledes, at det kan være dem til nogen rigtig Nytte eller yde dem nogen sikker Vejledning, skulle de, efter nærmere Tilsigelse af Thye Brahe, i Forening med nogle søkyndige Folk, som Tolderne i Helsingøer har faaet Ordre til at sende til dem, begive sig til Kulden, undersøge, hvor Taarnet bekvemmest kan bygges, og hvorledes det bedst kan ordnes, og sende Kongen Besked derom. Sk. T. 1, 371. Til Frederich Leyel og Dauid Hanssen. Naar Thyge Brahe eller Axel Gyllenstiern og Arild Uggerup begære det, skulle de sende dem 4 eller 6 kyndige Dannemænd af Skippere og søfarende i Helsingøer eller nogle fremmede, hvis nogle, der kende Forholdene, ville paatage sig det Besvær, for at deltage i Udvælgelsen af et Sted til og Indretningen af Lygten paa Kulden. Sj. T. 15, 357 b. Til de højlærde i Kiøpnehafn. Thyge Brahe har berettet, at der hos ham er en ung Person, Gellius Sarcerides, en Søn af M. Johannes Sarcerides, Professor ved Universitetet, hvilken studerer Mathematik og Medicin hos ham; da han af dem har faaet