Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1584–1588).pdf/191

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

190

1584.

20. Okt. (Kronborg). Til Sten Brahe, Hendrich Belov, Hans Spegil, Mogens Giøe og Morthen Venstermand. Da Kongen, der skal betale en stor Sum Penge til førstkommende Omslag, til den Tid har opsagt Frederich Hube de til ham laante 6000 Dlr., som de ere Forlovere for, men er bange for, at han ikke kan lide paa at faa Pengene, og ikke kan vente længere paa dem, skulle de sørge for, at Pengene blive betalte til Omslaget, saafremt de ikke ville staa til Rette for den Skade, der kan forvoldes Kongen ved Undladelsen heraf. Sj. T. 15, 416. Til Peder Brahe. Da Fabian von Dohnau paa afdøde Christoffer von Dohnaus Arvingers Vegne har anmodet om at faa den Del, som efter hans Broders Forleningsbrev kan tilkomme dem af Søluitzborg Lens visse og uvisse Indkomst fra 1. Maj til den Dag, da Peder Brahe blev forlenet med Lenet, har Kongen i Renteriet ladet undersøge, hvorledes man i saadanne Tilfælde plejer at forholde sig, og faaet den Besked, at naar en Lensmand, der har haft et Len paa Afgift, er død eller kommen fra Lenet, før Aaret er ude, er Lenets visse Indkomst bleven anslaaet i Penge efter den paa Renteriet brugelige Takst og derefter delt i 52 lige store Dele, hvoraf den afgaaede Lensmand eller hans Arvinger have faaet én for hver Uge, som han eller hans Fogder have haft Lenet i efter den 1. Maj, den ny Lensmand Resten; Afgiften er bleven delt i samme Forhold, og af den uvisse Indkomst har den afgaaede Lensmand eller hans Arvinger faaet hvad der var aftinget i hans Tid. Kongen har bevilget, at der i dette Tilfælde maa gaas frem paa samme Maade, og befaler Peder Brahe straks at lade Indkomsten anslaa i Penge og dele paa ovennævnte Maade og lade Arvingerne faa hvad der af den uvisse Indtægt var aftinget før Christoffer von Dohnaus Død. Sk. T. 1, 385 b.

21. Okt. (—). Til Arrild Uggerup. Hoslagt sendes ham en Supplikats fra Kronens Bønder i Kiøflinge, som Steen Bilde paa Herritzuad Kloster har i Pant, hvori de klage over, at de besværes af Steen Bilde, og udtale Frygt for, at det vil blive værre, hvorfor de, for at komme ud af hans Tjeneste og enten blive lagte under Helsingborg Slot eller Laugholm Slot, have tilbudt selv at indløse sig. Kongen har taget mod dette Tilbud og befaler ham, naar de betale ham Pengene, at indløse dem fra Steen Bilde og lægge dem under Helsingborg Slot. Sk. T. 1, 386.