Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1584–1588).pdf/223

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

222

1585.

gav Kongen den gamle Biskopsgaards Mur og Hus til et Domhus, men da der siden den Tid aldeles ikke er gjort noget derved, er Kongen, skønt det vil komme til at koste mere, paa nogle af sine Raaders og gode Mænds Begæring gaaet ind paa at gøre Domhuset helt færdigt, saafremt Undersaatterne i Jylland, for hvem det er mest til Ære og Nytte, ville give 2000 Dlr. dertil. Da der til det nu forestaaende Snapsting formodentlig vil komme en hel Del Adelige og andre sammen og de ikke mødte sikkert ville samtykke i hvad ovennævnte to og de mødte vedtage i en saadan Sag, skulle de forebringe Sagen for Undersaatterne, blive enige med dem om, hvormeget enhver skal give, og hvor og til hvem Pengene skulle leveres, for at de kunne faa dem i en samlet Sum. De skulle sende Kongen Besked, der saa vil lade Huset indrette til Domhus og andet Brug. J. T. 3, 2.

5. Jan. (Antvorskov). Til Hennecke Reventlov. Kongen har erfaret, at en Dyreskytte for nylig har skudt en Hjort i Kronens Vildtbane i Tuiflum Birk, har ført den bort med Heste og Vogn og, da Dyrevogteren, der ligger i Gierne, kom efter ham, er undkommen med Hestene. Da Kongen, for at forhindre saadant, har sat sig i den Bekostning at holde baade ridende og gaaende Dyrevogtere, forekommer det ham noget underligt og han kan ikke vide, hvad det er for et Opsyn der føres, særlig da Dyret er skudt saa langt inde i Kronens Enemærke og ført saa langt med Heste og Vogn. Han skal derfor ufortøvet lade Kongen vide, om den Dyrevogter, der er kommen efter Skytten, hører til de ridende eller gaaende, om han har været til Hest eller ej, og hvad Dyrevogterne i Tuiflum Birk og andensteds, hvor Dyret er ført hen, kunne fremføre til deres Undskyldning. J. T. 3, 2 b. Til Coruitz Veffert paa Malmøe Slot. Kongen har bevilget, at Mogens Smed i Bønnedeholt, der har berettet, at hans Gaard og alt hans Gods for nogen Tid siden er brændt, maa være fri for Tredjeparten af hans Landgilde for et Aar, saafremt hans Beretning er rigtig. Orig.

6. Jan. (—). Aabent Brev, at Herluf Erickssen og Christen Erickssen, barnefødte paa Kronens Gods Høgstrup, maa være fri for deres Fødested og maa bosætte sig i Købstaden eller paa Landet, hvor de bedst kunne ernære sig. Sj. R. 12, 376 b. Til Købstæderne i Danmark. Da Kongen straks til Foraaret vil sende nogle Orlogsskibe i Søen for at have Opsigt med