244
1585.
Giefnthofthe Sogn, fritages indtil videre for Halvparten af sin Landgilde. Udt. i Sj. R. 12, 388.
18. Febr. (Ibstrup). Til Axel Gyldenstiern, Landsdommer i Skaane, Coruitz Viffert, Superintendenten i Lund og residerende Prælater og Kanniker ved Lunde Domkirke. Da Arrild Huitfeld, hvem Kongen har forlenet med det Kannikedømme i Lunde Domkirke, som M. Bent havde i Forlening, blandt andet Gods dertil har faaet en Gaard i Strøbelstrup, som efter hans Beretning ikke hører til Kannikedømmet, men har været særskilt forlenet til M. Bent, og da Hr. Niels Jørgenssen, Sognepræst til Ausos og Strøbelstrup Sogne, i vedlagte Supplikats har gjort gældende, at det er den rette Præstegaard til Strøbelstrup, der ved denne Forlening er kommen derfra, skulle de med det første mødes, kalde begge Parter for sig, nøje undersøge, hvad det er for en Slags Gaard, og sende Kongen Besked derom. Sk. T. 1, 397 b. Mageskifte mellem Fru Magdalene Banner, Ifuer Krabbis Enke, og Kronen. J. R. 4, 11 b. (Se Kronens Skøder.)
22. Febr. (Kbhvn.). Befaling til Admiral Peder Munck, Eyller Grubbe, Rigens Kansler, Hack Ulfstand og Henning Giøe om med det første at besigte Marsk Peder Gyllenstierns Hovedgaard Bønedt og hans øvrige Gods paa Falster, som denne har bevilget Kronen til Mageskifte, beregne dets Hartkorn. beregne dets Hartkorn og indsende Besigtelsen. F. T. 1, 452 b.
23. Febr. (—). Til Coruitz Viffert og Arrild Uggerup, Embedsmænd paa Malmø og Helsingborg Slotte, og Knud Ulfeld til Suenstrup. Da der er Strid mellem Axel Gyldenstiern. Embedsmand paa Landtzkrone, og Bønderne i Fers Herred i Anledning af, at disse have klaget til Kongen over ham, skulle de, for at ingen af Parterne skal have noget at klage over, med det første mødes paa et belejligt Sted, stævne begge Parter for sig og dømme dem imellem. Sk. T. 1, 398. Til Anders Bing og Arrild Huitfeld, Embedsmænd paa Vardbierg og Laugholm Slotte, og Biørn Knudtzen, Landsdommer i Sønder Halland. Da der er Trætte mellem Coruitz Lauritzen, Landsdommer i Nørre Halland, Aage Lauritzen og Niels Lauritzen angaaende Arven efter deres Søster Berette Lauritzdatter og andre Ting, og de alle ere gaaede ind paa at lade dem dømme i Sagen, skulle de med det første mødes paa et belejligt Sted, stævne Parterne for sig og uden videre Opsættelse
