254
1585.
troede Hverv, haaber Kongen, at Gud ogsaa vil være med dem i denne Sag, og vil derfor bruge dem paa denne Rejse, hvorfor Kongens Jagt Raphael skal tilforordnes de andre Skibe, der ere bestemte til Rejsen. Christoffer Valckendorff skal sørge for, at Jagten med det første bliver tilbørlig udrustet. Han skal ogsaa tænke paa de 300 Knægte, som Kongen har talt med ham om at bruge paa denne Rejse, og maa, hvis han saa synes, lade Michel Giønge antage dem. Hvis denne ikke kan eller ikke kan formodes at kunne faa duelige Folk, vil Kongen selv lade dem antage udenlands. Da han endnu har den Besked, som Kaptejn Normand og Simon von Salingen sidst have ført med sig fra denne Rejse og fra Russerne smstds. og Kongen endnu ikke har ladet den forelæse for sig, skal han sende Kongen den. Sj. T. 15, 476.
5. Marts (Frederiksborg). Til samme. Hoslagt sendes ham Breve fra to Hamborgere angaaende Sejlads og Handel nord for Bergen og paa Finmarken. Da Kongen ikke ved, hvad han efter Rigets Lejlighed kan bevilge dem, eller hvad det efter de Indbyggerne i Bergen og andensteds givne Privilegier og Friheder er sømmeligt at bevilge, skal Christoffer Valckendorff overveje Sagen og med det første sende Kongen sin Betænkning derom. Sj. T. 15, 478. Kvittans til Dr. Jørgen Skougmager paa 315 gl. Dlr., som han paa Kongens Vegne har oppebaaret i Hamborg og nu har indbetalt i Kongens eget Kammer til Kongen selv. Sj. R. 12, 392. Til Christoffer Valckendorff og Axel Gyldenstiern. Kongen har ladet sig forelæse de af Christoffer Valckendorff tilsendte Punkter og Artikler, paa hvilke nogle nederlandske Købmænd tilbyde og begære at komme ind i Riget med Hustru, Børn og Gods og bosætte sig her. Skønt Kongen ikke er utilbøjelig til at tage disse Folk i sin Beskærmelse og give dem Plads i sine Riger, særlig dem, der for Religionens og deres Samvittigheds Skyld maa undvige fra Nederlandene, saafremt det da ikke strider mod de mellem Kongens Riger og det burgundiske Hof sluttede Forbund og det ikke skal tilføje Kongens Told og Rettighed og hans egne Undersaatters Handel og Næring større Skade end Fordel, saa forekommer det ham dog, at nogle af de begærede Artikler gaa ud over de Privilegier, som Kongens egne Undersaatter og de Nederlændere, der i Forvejen ere her i Riget, have, ja endog ud over de Privilegier, som de selv have haft i de Stæder, de komme fra,
