260
1585.
syn, og Kongen kan tænke, at disse Urigtigheder kunne skyldes, at Sognepræsten her i Byen, der hidtil har været forordnet til Provst over disse Kirker, bor saa langt borte og undertiden er syg, saa han ikke kan have tilbørligt Tilsyn med dem, skal han beskikke en vellærd Mand af Sognepræsterne i Frederichsborg Len til Herredsprovst over de Kirker og Præster i Lenet, der ikke i Forvejen ere henlagte under en i Lenet bosiddende Provst. Sj. T. 15, 481.
14. Marts (Kronborg). Hans Ollufssen i Harritzhey, Ridefoged i Kronneborg Birk, maa straks uden Stedsmaal faa den øde Gaard smstds., som Olluf Pederssen tidligere har haft i Værge, og beholde den, fri for Landgilde, Ægt, Arbejde og anden Tynge, saalænge han er Ridefoged. Han skal holde Gaarden med Bygning og maa ikke bortleje noget af den tilliggende Ejendom. Sj. R. 12, 394 b. Befaling til Machabæus straks at lægge Skoven Rafnebierg Ore, som hidtil har ligget under Roschildegaard, ind under Ringsted Kloster og paase, at den ikke i nogen Maade forhugges til Upligt. Sj. T. 15, 481 b.
15. Marts (—). Aabent Brev, hvorved Kongen, for at der kan være Venlighed og Rolighed mellem de paa Nørregade i Ringsted fra Kornbroen boende Borgere og Kronens Bønder i Beenløsse, der have ligget i Strid om Græsgang paa Beenløsse Mark, naar Hauflebiergs Mark er Fælled, stadfæster den mellem dem trufne Ordning, der herefter skal overholdes saa ofte, som Hauflebiergs Mark er Fælled: Kun de i Nørregade norden fra boende Mænd og Kvinder maa drive deres Kvæg paa Beenløsse Fælled, og disse endda kun deres Malkekøer og Faar samt 2 Heste eller Øg, naar de staa for en hel Vogn i Byens Tynge, men kun én Hest eller ét Øg, naar de kun staa for en halv Vogn; den Person, der overtræder disse Bestemmelser, skal have forbrudt sin Ret til Fædrift og herefter ikke nyde nogen Græsgang til sit Kvæg paa Beenløsse Mark samt straffes af Borgemestre og Raad for Ulydighed. Hvis nogen, ikke paa Nørregade bosat, Borger driver sit Kvæg paa Beenløsse Fælled, maa Beenløsse Mænd frit indtage det, hvorefter der skal vederfares dem Ret derfor efter Loven, som om det var drevet ind i deres Korn og Vang. Sj. R. 12, 3951. K. 1 Tr.: Secher, Forordninger II. 378 f.
