Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1584–1588).pdf/267

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

266

1585.

Delefogder og Sognefogder kan sørge for, at der ikke lægges ham Hindringer i Vejen, men at han snarere bliver hjulpen, dog maa han ikke søge efter Salpeter i de Len, hvor der er ansat en anden Salpetersyder. Sj. R. 12, 396 b.

20. Marts (Kronborg). Til Coruitz Viffert. Kongen, der tidligere [3. Nov. 1584] har givet ham Ordre til at beslaglægge al den Havre, som udenlandske Købmænd have købt i Ydsted siden Udstedelsen af Forbuddet mod Udførsel af Havre, da Kongen selv vilde overtage den til den Pris, Købmændene havde givet, og nu for nylig har skrevet til ham om at indberette, hvor megen Havre der er opkøbt, Navnene paa dem, der have opkøbt den, og Prisen, de have givet, befaler ham herved straks at hidsende al den af de fremmede Købmænd opkøbte Havre, da Kongen mangler Havre til sine egne Heste, og opgive, hvad hver har givet for Tønden. Sk. T. 1, 402. Til Pouel Huitfeld. Kongen er nu og nogle Gange tidligere bleven overløben med Supplikatser for de to Hovedmænd for Mytteriet i Halmsted Herred, Hans i Sponsted og Gunde i Skynthebye; ligeledes har Anders Pedersen i Onsiø i Halmsted Herred sendt Kongen hoslagte Supplikats angaaende hans Sønners Lejlighed og den Smørskyld, han skal give, hvormed han mener sig besværet. Angaaende Hans og Gunde og deres Tilhængere vil Kongen med det første sende ham skriftlig Ordre, hvis han ikke forinden kan faa dem grebne. Angaaende Anders Pedersens Supplikats skal han med det første sende Kongen sin Erklæring. Sk. T. 1, 402 b.

21. Marts (—). Kvittans til Jørgen Meer, Borgemester, og Morthen Skriver, Raadmand i Helsingøer, der nu i Overværelse af Dr. Pouel Madtzen, Superintendent i Sjællands Stift, Borgemestre og Raad, Sognepræsten og Kapellanen i Helsingøer have gjort Regnskab for deres Indtægt og Udgift som Hospitalsforstandere i Helsingøer fra 1. Maj 1574, da de overtoge denne Stilling, til 1. Maj 1582, da de forløvedes derfra. Hvad de herefter bleve skyldige, have lagt op til Bedste for Hospitalet og have forbedret Inventariet med, have de dels betalt, dels leveret til deres Efterfølgere Frandtz Lauritzen, Borgemester, og Dauid Hanssen, Tolder i Helsingøer. Sj. R. 12, 397.

— Til Gert Rantzov. Kronens Bønder i Horserødt have berettet, at afdøde Hendrich Mogenssen, medens han havde dem i