270
1585.
Kirkeværgerne i Lunde Domkirke har købt en Sten til en Ligsten, som Hack Ulfstand mener har ligget paa en af hans Slægtninges Grav. M. Niels har undskyldt sig paa det højeste, erklæret, at han ikke har vidst, at Stenen har ligget paa en af Hack Ulfstands Slægtninges eller nogen andens Grav, og anmodet Kongen om at lægge sig imellem og bilægge Misforstaaelsen. Kongen har ogsaa bevæget Hack Ulfstand til at love, at han for Kongens Skyld vil være tilfreds med M. Niels med Hensyn til denne Sag, og havde saa ment, at det skulde blive derved. Men nu har M. Niels atter berettet, at Hendrich Brade og nogle af hans Slægtninge have ladet sig forlyde med i Lund, at de ogsaa nærede Uvilje mod ham for den samme Sag, og har anmodet Kongen om ligeledes at bilægge den Sag. Da M. Niels aldeles ikke har vidst, at Stenen har ligget paa nogen Mands Grav, anmoder Kongen ham om for hans Skyld baade selv at være tilfreds og bevæge sine Svogre og Slægtninge til at være det samme og ikke nære nogen Uvilje mod M. Niels for den Sag, men være hans Ven og haandhæve ham i hans Embede. Sk. T. 1, 403 ¹.
21. Marts (Kronborg). Til Axel Gyldenstiern, Coruitz Viffert og Jørgen Bilde. Da Kongen har lovet M. Niels Huid at ville mægle mellem ham og dem af Hack Ulfstands Slægt, der ogsaa ere blevne vrede paa ham for hans Køb af en Ligsten, der skal have ligget paa en af deres Slægtninges Grav, men det vil blive vidtløftigt at henvende sig til hver enkelt derom, skulle de paa næste Sogneting eller ved hvilken Lejlighed de gode Mænd, som Sagen angaar, komme sammen, paa Kongens Vegne tale med dem om at lade deres Uvilje mod M. Niels falde, være hans Ven og haandhæve ham i hans Embede. Sk. T. 1, 403 b 2.
— Til Otte Emmickssen. Hans Søster Jomfru Magdalena Emichsdatter har klaget over, at han efter deres Søsters 3 Død er dragen ind paa Kronens Gaard i Vissenberg Birk og uden Lov og Ret og deres fælles Venners Nærværelse med Magt har bortført noget af Søsterens Gods, som var tilfaldet dem begge i Arv, samt forseglet Kister og Skrin, hvori laa baade hendes og Søsterens Gods. Da hun har anmodet Kongen om Beskyttelse, befales det ham at rette sig selv heri og ikke foretage sig noget med Arven 1 Tr. Dsk. Mag. 3. R. III. 144 f. 2 Tr.: Dsk. Mag. 3. R. III. 145 f. 3 Margrete Emmiksen.
