279
1585.
7. April (Frederiksborg). Forordning om, hvorledes Kongens Told og Sise skal oppebæres paa Gulland. Sk. R. 1, 482 b. (Se Secher, Forordninger II, 380 ff.)
8. April (—). Befaling til Chrestoffer Valckendorff om at give Skriveren paa Kiøpnehafns Slot Ordre til at betale Chresten Vind til Lydom et fuldt Aars Besolding, skønt hans Aar først er ude til Jul. Sj. T. 15, 492 b. Til samme. Da der i Kiøpnehafn og Malmø e¹ ikke er truffet nogen bestemt Ordning om Oppebørselen af Kronens Told af det Gods, som ind- og udføres eller forhandles i Byen, saa man ikke kan vide, hvor meget der skal svares af hver Slags, og Kronen derved undertiden kan komme til kort, skal han overveje denne Sag, fastsætte en bestemt Takst og sende Kongen den, for at han kan lade udgaa aabent Brev derom. Orig. 2 Sj. T. 15, 492 b. Til Coruitz Viffert. Hoslagt sendes ham en Supplikats fra en Skotte, Villom Serris, der beretter at være Borger i Slangerup og nogle Gange har været hos Kongen for at klage over Borgemestre og Raad i Ydsted og særlig over Byfogden Christen Fris formedelst en af dem afsagt Dom angaaende noget Klammeri, han havde bedrevet der; i Supplikatsen klager han paany over nogle af Borgerne, som han har handlet med, og ligesom tidligere særlig over Byfogden, der skal have fængslet ham, nægtet ham Ret, ikke villet skaffe ham Vurdering og Betaling af en Mands Bo og Gods efter Borgemestres og Raads Dom, tvunget ham til at give en udenlandsk Mand, med hvem han ikke havde noget at skaffe, en Læst Sild og arresteret hans Gods, fordi han havde solgt en Bonde en Tønde Sild osv. Christen Fris har efter Kongens Befaling været hos denne for at erklære sig herom og sagt, at Villom Serris i en 3 Aars Tid af og til har opholdt sig der i Byen og i den Tid bedrevet megen Klammeri og Trætte, er dømt for vitterlig Gæld og har brugt Vold og Overmod mod Borgerne og undsagt dem, hvorfor Christen Fris, naar Villom Serris ikke har kunnet eller villet tilfredsstille sin Modpart med nøjagtig Borgen, saaledes som de have sat mod ham, for at de kunde vide sig sikre paa Liv og Gods for ham som en, »der ikke meget haver ved at hægte<<, ikke har kunnet nægte dem Kongens Jærn og Fængsel til ham. 1 Malmø nævnes ikke i Sj. T., men er skrevet til i Marginen i Orig. dsk. Mag. I. 139 f. 2 Tr.: Nye
