28
1584.
skal være noget gammel; Sognemændene have saa kaldet den anden Person, der imidlertid skal være berygtet for en utilbørlig Sag og ikke er beskikket til Kaldet af Superintendenten eller Provsten, men har insinueret sig hos en Del af Sognemændene ved et Løfte om at ville ægte den afdøde Præsts Enke og derved opnaaet deres Kald; paa dette Kald have imidlertid Arrild Uggerup og M. Niels næret Betænkelighed ved at give Kollats, hvorfor Sognene endnu ingen Præst have faaet. Da M. Niels Pederssen af disse Grunde paany har anmodet om at maatte faa Kaldet og Kongen paa ingen Maade vil eller kan gaa ind paa, at Kaldet maa følge Kvinderne, da saadant vil medføre, at uduelige blive kaldede og duelige forskudte, og da den valgte Person desuden har Ry for at have opført sig utilbørligt andensteds, hvor han har været i Kirketjeneste som Kapellan, skulle de, hvis M. Niels er duelig til at forestaa Kaldet og ikke kan vrages formedelst nogen Utilbørlighed, indsætte ham i Kaldet eller, hvis det ikke er Tilfældet, indsætte en anden skikkelig og vellærd Mand til Præst. De skulle, som tilforn befalet, ordne Sagen i Overensstemmelse med Ordinansen og sende Kongen Besked, for at han kan rette sig derefter, hvis nogen yderligere henvender sig til ham i den Sag. Sk. T. 1, 355.¹
11. Febr. (Aakær). Kronens Bønder i Vester Vamdrup og Bønstrup ved Vamdrupgaard fritages i de næste 2 Aar for at svare Landgilde mod Forpligtelse til straks at forbedre deres Gaarde saaledes, at Kongens Hofsinder kunne faa gode Værelser og Staldrum i dem, naar Kongen kommer til Vamdrupgaard; hvis det efter de 2 Aars Forløb viser sig, at nogen ikke har gjort det, skal han tiltales for de 2 Aars Landgilde og desuden staa til Rette. J. R. 3, 608 b. Orig.
— Til Jacob Sefeld. Da nogle Kronbønder i Hadtz Herred have berettet, at der somme Steder er Strid mellem dem og Bønderne i Ning Herred om Skellet mellem de to Herreder, hvilket medfører, at de ofte besværes af hinanden, skal han i Forening med Claus Glambeck paa Skanderborg bestemme en Tid med det første til Fastsættelse af Skellet, udnævne 4 af Sandemændene i hvert Herred og til den fastsatte Tid lade dem gøre Skel mellem Herrederne med Sten og Stabel. J. T. 2, 458 b. Til Lauritz Skram. M. Thorben Nielssen, Sognepræst i 1 Tr: Ny kirkehist. Saml. V. 453 ff.