315
1585.
18. Maj (Frederiksborg). Aabent Brev, at Steen Brahe, Embedsmand i Raufnsborig Len, i Henhold til Forordningen [19. Juni 1582] om den gejstlige Jurisdiktions Overgang til Lensmændene skal have den gejstlige Jurisdiktion i Raufnsborig og Halstet Klosters Len. Han skal gøre Regnskab for al Kronens Oppebørsel deraf, høre Kirkernes Regnskab og paase, at Kirkernes Rente anvendes til Kirkernes Bygning og Bedste. F. R. 1, 582. K. Forleningsbrev for Caspar Marckdaner til Siøgaard paa Koldinghus Slot og Len. Han skal lade Slottets visse og uvisse Indtægt oppebære og aarlig gøre Regnskab derfor, føre Tilsyn med, at Avlsgaardene blive drevne paa den for Kronen gavnligste Maade, og at Fiskerne ved de under Slottet hørende Aale- og Fiskegaarde passe deres Gerning saaledes, at Fiskeriet ikke bliver ødelagt ved deres Forsømmelighed; endvidere skal han paase, at Skriveren passer Skriverstuen tilbørligt og til hver 1. Maj har sit Regnskab klart og leverer det fra sig med en klar Jordebog over Slottets Indkomst. De rede Penge, der blive tilovers efter Afholdelsen af Slottets Udgifter, skal han indbetale i Kongens eget Kammer. Han skal paase, at de til Slottet liggende Skove, Marker og Ejendomme ikke uden Kongens Samtykke blive formindskede. Han skal i aarlig Løn have 300 Dlr., Penge og Hofklædning til 5 Karle og 1 Dreng, Foder og Maal til 6 Rideheste og 2 Vognheste og Tiendeparten af Gaardfæstning og Sagefald. J. R. 4, 43. Aabent Brev, at der herefter ikke skal ske nogen Jævning eller Rebning paa Kronens Gods i Koldinghus Len, men at enhver uden videre Klage eller Klammer skal lade sig nøje med den Jord, han nu har i Brug, da den der foretagne Jævning og Rebning har givet Anledning til megen Trætte og Uenighed mellem Bønderne, hvilket tager mere og mere til og vil volde Bønderne stor Skade, hvis der ikke sættes en Stopper derfor; dette vil Kongen nu gøre, da han med stor Bekostning har udskiftet alle andre Lodsejere i de 5 Herreder i Koldinghus Len og derfor uden Indsigelse fra nogen kan ordne Forholdene efter sit eget Behag. Hvis nogen ikke vil rette sig herefter og ikke nøjes med den Jord, han har, maa han se sig om efter et andet Sted, hvor han kan være bedre faren; vil han ikke flytte, og bliver han alligevel ved med Klager og Trætte, skal Lensmanden udsætte ham af Gaarden og bortfæste den til en
