346
1585.
har haft i Forlening, deriblandt nogle Gaarde i Hofuelberg Herred, nu vil tilholde sig et Stykke Skov og hugge deri, uagtet det noksom kan bevises, at det fra Arilds Tid har fulgt Veierløf Kirke. Da Skoven bevisligt har fulgt Kirken, skal han fremdeles lade denne beholde Skoven eller erklære sig om, hvorledes det forholder sig, og foreløbig standse den mod Jep Bred og Las Leet begyndte Forfølgning. J. T. 3, 39 b. 2
13. Juli (Sorø Kloster). Til Lauge Beck og Hermand Jul, Embedsmænd paa Roskildgaard og Kallendborg. Da Christoffer von Festenberg, kaldet Packs, har berettet, at han ved et med Kronen for nogen Tid siden afsluttet Mageskifte har faaet 41 Pd. Korn mindre end han afstod, og nu begæret Vederlag derfor af et Byen Holbeck tilhørende Overdrev ved hans Gaard Thorup, hvilket han mener kan ske uden Skade for Byen, skulle de med det første begive sig paa dette Overdrev, kalde Borgemestre og Raad i Holbeck til sig, undersøge, hvad han begærer til Mageskifte af Overdrevet, og, hvis det kan afstaas uden Skade for Byen, afmærke, hvor meget han skal have, og give alt klarlig beskrevet. Sj. T. 15, 524 b. Til Erick Løcke til Schoufgaard. Da Jørgen Muncks Sønner, Hans og Frederich Munck, for hvem Kongen har sat ham til Værge, nu ere blevne myndige, har Kongen bestemt at overdrage dem selv deres Gods og, for at han paa lovlig Vis og med tilbørligt Regnskab kan fratræde Værgemaalet, befalet Jørgen Rosenkrantz og Chresten Skeel at være til Stede, naar han gør Sønnerne Regnskab for Værgemaalet og overleverer dem deres Gods. Han skal blive enig med disse om en belejlig Tid dertil, aflægge Regnskabet, levere Sønnerne Jordebøger, Registre, Gældsbreve, Inventarium og andet og tage ovennævnte to Raaders Bevis derfor. J. T. 3. 39 b.
— Befaling til Jørgen Rossenkrandtz til Rossenholm og Chresten Skeel til Fussingøe om ved første Lejlighed at mødes i Viborg eller et andet belejligt Sted, kalde Erich Lyche med sit Regnskab etc. og Jørgen Munchs Sønner for sig, overvære Regnskabsaflæggelsen og paase, at Sønnerne ikke komme til kort. K.
14. Juli (Antvorskov). Instruks om, hvorledes Petter Reitz, Embedsmand paa Anduorskouf, skal forholde sig med Kongens Børn, Fyrster og Frøkener, saalænge de opholde sig her paa Slottet: Han skal paase, at Kongens Børn underholdes