381
1585.
have, ligesaa lidt som Indbyggerne i Byerne, saa de ville med Tiden forfalde, hvis der ikke betænkes andre Midler, og de have derfor anmodet Kongen om at bevilge dem en Hjælp af andre Kirker, som ere i god Stand og ved Forraad. Kongen har ogsaa bevilget, at alle de Kirker i Vordingborg Len, som ikke selv ere trængende, efter hver Kirkes Evne skulle komme Borgemestre og Raad i ovennævnte Byer til Hjælp til Kirkernes Istandsættelse og befaler dem at undersøge hver Kirkes Stilling og derefter fastsætte, hvor meget enhver skal give; Eyller Grubbe skal derefter tilholde Kirkeværgerne at udrede den fastsatte Hjælp til Forstanderne for Kirkerne i Vordingborg og Prestøe og føre Tilsyn med, at Hjælpen anvendes til Kirkernes Bygning. Sj. T. 15, 552 b. II. Sept. (Vordingborg). Befaling til Eyller Grubbe, med hvem Kongen tidligere har talt om noget Byggeri paa Vordingborg Slot og Leckingegaard, om med det første at istandsætte de Taarne paa Vordingborg, som ere bygfældige, og lade mure og opsætte fra Grunden af en Lade smstds. samt lade det bygge paa Leckinge, som Kongen har aftalt med ham. Han skal indskrive Udgiften i sit Regnskab og paase, at den bliver saa ringe som muligt. Sj. T. 15, 551 b.
12. Sept. (—). Gavebrev til Eyller Grubbe til Lystrup, Rigens Kansler, paa Jus patronatus til hans Sognekirke, Kongsted Kirke, ved hans Hovedgaard Lystrup med Præsten og Præstegaarden, derimod maa han ikke befatte sig med Kronens Tiende af Kongsted, der er henlagt til de 100 Studenters Underhold, ligesom ogsaa Kronen forbeholder sig sin Rettighed i de Kirkegaarde og Kirkejorder, som ligge til Kongsted Kirke, hvorimod den rette Landgilde som hidtil skal svares til Kirken. Eyller Grubbe og hans Arvinger skulle være forpligtede til at holde Kirken i Stand, forsyne den med det til Kirketjenesten nødvendige og skaffe Sognefolkene en duelig og lærd Mand til Præst, naar Kaldet bliver ledigt; denne skal dog først eksamineres og kendes duelig af Superintendenten i Sjællands Stift. Sj. R. 12, 438.
— Forleningsbrev for samme paa Kronens Rettighed i alle de til Kongsted Kirke hørende Kirkegaarde og Kirkejorder, uden Afgift. Sj. R. 12, 438 b.
— Euert Siuortz, Kandestøber i Kiøpnehaufn, maa i de næste 2 Aar være fri for Skat, Hold, Tov og al anden borgerlig Tynge. Udt. i Sj. R. 12, 439.