Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1584–1588).pdf/398

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

397

1585.

har haft det i Værge. Hvad han har oppebaaret, har han betalt Holger Ulfstand. J. R. 4, 105 b.

10. Okt. (Antvorskov). Til Christoffer Valckendorff og Axel Gyldenstiern. Kongen har ladet den Besked foredrage for sig, som de have givet om deres efter Kongens Befaling foretagne Undersøgelse af den af Bønderne i Øster Herred i Blekinge for Kongen fremførte Klage, og har efter deres Betænkning givet saa vel Johan Urne som Bønderne i Øster Herred skriftlig Besked om, hvorledes der skal forholdes heri. Kongen har tilgivet de 4 Mænd, han sendte til dem, og som have forebragt Bøndernes Klage, men da der iblandt dem er nogle, som ikke blot have været Deltagere i Mytteriet, men ogsaa Anstiftere og Førere, særlig efter Johan Urnes Beretning Aage paa Stengiøl, skulle de ikende ham og hvilke andre af de fire, der ere ligesaa skyldige som han, en Straf paa Gods og Penge, saa at de ligesaa lidt som de andre Hovedmænd skulle slippe helt ustraffede fra deres Modvillighed, og tage Forpligtelse af dem om, at de herefter ville vise sig som lydige Undersaatter, hvorefter de skulle lade dem rejse. Sj. T. 15, 569 b. Til Kronens Bønder i Øster Herred i Blekinge under Lyckou Slot. Da et uroligt og oprørsk Parti blandt dem har rottet sig sammen, tiltruet sig Herredsseglet, siden ladet skrive en Klage over Johan Urne, Embedsmand paa Lyckou Slot, og sendt denne til Kongen med nogle af deres Tilhængere, har Kongen, der ugerne vil have sine Undersaatter besværet med Urette, men heller ikke vil lade noget Mytteri og nogen utilbørlig Samling gaa ustraffet hen, kaldt Johan Urne hid, ladet ham forhøre sammen med Bøndernes Fuldmægtige og derefter erfaret følgende angaaende ovennævnte Klage: Angaaende den almindelige Klage over, at de beskattes uden Dom og Ret, har Kongen af Johan Urnes Erklæring erfaret, at naar nogle paa en eller anden Maade forse sig og han tiltaler dem derfor, ansøge de med deres Slægt og Venner bønlig om at maatte tinge under Tov, for at deres Forseelse ikke skal blive Genstand for offentlig Dom paa Tinge til Beskæmmelse for dem, hvilket er den Beskatning uden Dom og Ret, som de nu have klaget over, skønt det er sket efter deres egen Begæring og til Bedste for dem. For at ingen skal have noget at klage over, har Kongen bestemt, at hvis nogle saaledes have givet Johan Urne noget til Tingning, førend Dom er falden, og ikke ville nøjes dermed, men prøve Rettens Udgang, skal Johan Urne betale dem det udgivne