398
1585.
tilbage og siden tiltale dem paany. Da Johan Urne paa det andet Punkt i Klagen, at Vægten er dem for stiv, paa Herredstinget har afgivet fyldestgørende Erklæring for nogle af dem, hvorom han har faaet skriftligt Bevis af dem, og da han ogsaa har Vidnesbyrd af nogle Borgere og Dannemænd i Lyckou om, at de have beset hans Vægt, og at den er lige med deres Bys Bismer og Vægt, mener Kongen, at enhver billigvis maa lade sig nøje med Johan Urnes Erklæring. Da nogle have klaget over, at de besværes med at give Penge for Skattegalte, og have tilbudt at ville give 6 Bismerpund Flæsk derfor, saaledes som det tidligere har været sædvanligt hos dem, saa har Johan Urne ikke kunnet bevilge saadant uden Kongens Tilladelse, men Kongen har nu bevilget, at de, der ønske det, i Stedet for hver Skattegalt maa give 6 Pd. Flæsk. Med Hensyn til den i deres Klageskrift indeholdte Begæring om at faa nogle gamle Privilegier bevilgede, som de berette tidligere at have haft paa kun at skulle give 4 Alb. i Stedsmaal af hver Gaard, saa er det jo Kronens er det jo Kronens egne Gaarde og fri Ejendom og det har aldrig nogensteds i Riget været sædvanligt og brugeligt at fastsætte en bestemt Takst for Gaardes Stedsmaal, hvilket heller ikke synes med Billighed at kunne gøres, da den ene Gaard ikke altid er lige saa god som den anden; saadanne Privilegier ere heller ikke nogensinde beviste for Kongen med tidligere Kongers Breve eller nøjagtig Besked, og Kongen kan ikke tænke sig anden Hensigt med saadanne Privilegier end, at Bønderne, naar de havde betalt denne ringe Sum til Kronen, frit maatte købe, bytte og sælge Gaardene indbyrdes, hvilket dog vilde foraarsage megen Urigtighed, i Fremtiden komme Bønderne selv til Besvær og skade Kronen paa dens Herlighed og Rettighed og paa de til Gaardene hørende Skove og Ejendomme, hvorfor Kongen ogsaa for nogen Tid siden har ladet udgaa aabent Brev om, at de, ligesom andensteds i Blekinge og Riget, skulle fæste deres Gaarde af Lensmanden, og herefter har Lensmanden maattet rette sig. Selv om Kongen ogsaa heri kunde være tilbøjelig til at tænke paa andre lidelige Midler til gode for dem, saa er han dog, da der ikke er ansøgt derom paa en tilbørlig Maade, men af et oprørsk og mytterisk Parti, som har gjort ulovlig Samling med Vidje og Brand, har aftvunget de fornuftige og rolige Herredsmænd Herredsseglet for dermed at udføre deres Anstiftning og siden aabenbart imod Kongens for dem læste Skrivelse har lyst Fred over deres Hovedmand, Jon Skomager, ingenlunde til Sinds paa saadanne
