410
1585.
3. Nov. (Frederiksborg). Befalinger til Arrild Uggerup og Peder Brahe om henholdsvis i Gynge Herred og Blekinge at forhøre sig om, hvem der er den bedste Bøssemager til at lave Bøsseløb, og paa dette Pasbord sende ham til Kongen med det allerførste, for at denne kan forhandle med ham om, hvad han skal have for sit Arbejde. Sk. T. 1, 426 b. Til Fru Giøruel Faddersdatter. I Anledning af hendes Begæring om, at de Kronbønder, som Kongen har forlenet hende med til Børringe Kloster, i Lighed med Adelens Tjenere maa blive fri for at svare den nu paabudte Skat, fordi Kongen har forskrevet hende Børringe Kloster og Gods for hendes fri Arvegods, som hun har tilskødet Kronen, meddeles hende, at Kongen for hendes Skyld har bevilget, at alle de Kronbønder, som hun er forlenet med til Børringe Kloster og i Froste Herred for denne Gang maa være fri for Skat, skønt han ikke i nogen Maade er pligtig dertil, da de jo stadig ere Kronens Tjenere og der ikke gaar noget. fra hende ved at de svare Skat til Kronen. Kongen er hende ellers i alle Maader bevaagen med al Gunst og Naade. Sk. T. 1, 427. Kvittans til Manderup Parsberg paa 100 Mk. danske, som han har oppebaaret af Jens Brun til Kierbygaard, fordi denne havde befattet sig med Jagt paa Kronens Enemærke til Aarhusgaard, og nu har indbetalt i Kongens Kammer paa Frederichsborg. J. R. 4, 110.
— Til Hans Lange. Da Marsk Peder Gyllenstiern har begæret at maatte faa de paa Lundenes Slot værende Breve, der maatte angaa det Gods, han sidste Gang har faaet til Mageskifte fra Slottet, befales det ham at undersøge, om der findes saadanne Breve, og hvis saa er og de alene angaa det Gods, han har faaet til Mageskifte, give ham Vidisser deraf under gode Mænds Segl, dog skal han paase, at der ikke gives Kopier af Breve, der kunne være til Skade for Slottets Gods. J. T. 3, 47.
4. Nov. (—). Til menige Bønder i Ringstedt og Mierløsse Herreder, hvem de end tjene. Kongen har bragt i Erfaring, at naar han selv, hans Hustru og Børn med Tjenere, Gods og Fadebur rejse gennem Ringstedt, blive Tjenere, Gods og Fadebur kun meget lang somt befordrede, fordi Ringstedt Klosters Bønder ikke ere nok til at besørge Befordringen og Bønderne i de nærmest liggende Herreder ikke ville adlyde Befalingsmanden i Ringstedt Kloster og møde med deres Heste og Vogne for at befordre Fadeburet, saaledes som