Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1584–1588).pdf/412

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

411

1585.

Recessen paabyder, men dels undskylde sig med deres egne Lensmænds Befaling og Forfald, naar det er Kronbønder, dels med deres Herskabs Forfald, naar det er Adelsbønder, hvilket altsammen medfører, at Kongens Tjenere og Gods undertiden blive opholdte flere Dage. For at forebygge dette eller for i alt Fald at kunne vide, hvem der bør tiltales for Forsømmelsen, paabyder Kongen herved, at alle Bønder i Ringstedt og Mierløsse Herreder herefter uden nogensomhelst Undskyldning skulle være forpligtede til at møde med Heste og Vogn i Ringstedt for at befordre Kongens Tjenere og Gods, naar Kongens eller Dronningens Vej falder der forbi og de tilsiges af Lensmanden i Ringstedt Kloster. Naar de komme did for at faa Førsel, skulle de tage Bevis derom af Fogden eller Skriveren, eller, hvis det ikke kan ske før, saa snart de have fuldendt Rejsen, for at de dermed kunne være befriede for al Tiltale. Enhver, der undlader at møde, vil blive tiltalt for Ulydighed og komme til at staa til Rette for den derved foraarsagede Forsinkelse. Sj. T. 15, 5781.

4. Nov. (Frederiksborg). Til Lauge Beck. Kongen har gentagne Gange ladet ham forstaa, at hans eget Gods og Fadebur og hans Folk og Tjenere og deres Gods kun med stort Besvær blive befordrede fra Roskildgaard, naar hans Vej falder der forbi, og han havde ventet, at Lauge Beck i Betragtning heraf havde sørget for, at det kunde komme til at gaa noget rigtigere til, men han har ikke alene af sine Tjeneres Klage, men ogsaa deraf, at hans Apotheker og andet af hans Gods er blevet nogle Dage bagefter ham, erfaret, at det ikke er blevet bedre, men snarere endnu værre med Befordringen, hvilket forekommer Kongen meget sælsomt, da Roskild Len vel er saa stort og har saa mange Bønder, at Kongens Gods og Tjenere nok kunde blive befordrede ligesaa godt dér som andensteds. Lauge Beck vil maaske nok undskylde sig med, at mange af Kannikerne og andre hemmelig opholde Bønderne i deres Gaarde, at en Del af Bønderne skjuler sig i Borgernes Gaarde i Byen, indtil Rejsen er overstaaet, og at en Del af Adelens Bønder undskylder sig med deres egne Husbonders Bud og Forfald, men herpaa vil Kongen svare, at hvis Lauge Beck tidligere havde gjort hvad han burde og tiltalt dem, der enten havde forstukket sig eller fremkommet med utilbørlige Undskyldninger om deres Husbonders 1 Tr. Secher, Forordninger II. 415 ff.