445
1586.
Suabe overleverede Inventarium. Sj. R. 12, 497 c. Han blev aldeles intet skyldig.
28. Jan. (Kronborg). Aabent Brev, hvorved Kongen i Anledning af Klage fra nogle Bønder i Sønder Herred paa Laaland over, at Hoe Havn, der fra Arilds Tid har været en fri Havn for dem til Ind- og Udsejling, nu er bleven forbudt i Henhold til Kongens i forrige Aar [22. Aug. 1585] udstedte Forordning om Havnene paa Laaland og Falster bevilger, at Hoe Havn herefter maa besejles og besøges af ind- og udlændiske og være en fri, uforbudt Havn, dog Kronens Told, Sise og Rettighed af alle de Varer, som ind- og udskibes i Havnen, uforkrænket i alle Maader; ligesaa skal ulovlig Handel og Forprang mellem Bønderne være forbudt, i hvilken Henseende disse skulle rette sig efter det i forrige Aar udstedte Brev om Bøndernes Sejlads. F. R. 1, 601 b. K.
29. Jan. (—). Aabent Brev, hvorved Toldskriver i Helsingør Morthen Jenssens Løn indtil videre forhøjes fra 200 til 300 Dlr., at udrede af Tolden. Sj. R. 12, 497 d.
— Bestalling for Jesper Snedker som Kongens Snedker paa Kronneborg. Han skal have Tilsyn i alle Gemakkerne paa Slottet og istandsætte hvad under hans Haandværk henhørende, der maatte blive brøstholdent i dem; hvis han paa Mur, Tag eller andre Steder finder Mangler, som ikke henhøre under hans Haandværk, skal han tilkendegive Lensmanden dem, for at denne kan lade dem afhjælpe. Han skal føre Tilsyn med Kongens Tapetseri, som er gjort til den store Sal, den lille Sal eller andre Gemakker paa Slottet, og holde det rent og i god Forvaring samt iøvrigt i alle andre Maader varetage Kongens Tarv. Han skal fra sidste 1. Jan. at regne i aarlig Løn have 200 gl. Dlr., at udrede af Tolden, og være fri for Skat, Hold og al anden borgerlig Tynge, saalænge han er i ovennævnte Bestilling. Sj. R. 12, 497 d.
— Bestalling for Diderich Thønnessen som Kongens Murmester paa Kronneborg. Han skal efter Lensmandens Ordre udføre det Murmesterarbejde, som forefalder paa Kronneborg, og skal 2 eller flere Gange om Ugen, særlig naar det er Regnvejr, gaa op paa Galleriet, paa Lofterne, paa alle Taarne, Runddele og Hvælvinger og alle andre Steder, hvor han kan tænke at det kan gøres nødigt, føre Tilsyn med, at der ikke kommer nogen Brøst, og, hvor han finder noget brøstfældigt, istandsætte det. Han skal ogsaa være villig til at lade sig bruge i sit Haandværk andre Steder.