453
1586.
sterne med Hensyn til Lærdom og Levnet opføre sig tilbørligt efter Ordinansen, og hvis nogle leve uskikkeligt, i Forening med den paagældende Superintendent straffe dem, ligesom han ogsaa skal paase, at Kirkerne blive holdte i god Stand, og at de, som vise sig forsømmelige hermed, komme til at staa til Rette derfor. Hvis Kongen faar Brug for Fisk eller Vadmel til sine Skibsfolk, forbeholder han sig deraf at lade oppebære saa meget, som gøres behov, hvilket skal blive afkortet i Johan Bockholdtz Afgift, hver Læst Fisk med 35 Dlr. og hvert Vod Vadmel med 2 Dlr. Alt Vrag, som driver i Land, skal komme Kongen alene til Bedste, ligesaa de Bjørnehuder, Hvaltænder, Hvalrav og andet saadant, som kan faas der paa Landet. Han maa ikke forurette Bønderne og maa hverken selv eller ved sine Fogder og Folk drive Købmandskab mod Loven eller til Skade for Menigmand. Han skal føre Tilsyn med Kongens Skibe og Skibsfolk, som sejle paa Vespenøe og for Norden paa Island efter Svovl, og paase, at Købmændene skikke sig vel mod Almuen i deres Handel, og at Skipperne og Skibsfolkene ikke tilføje nogen Mand nogen Overlast, medens de ligge i Havnen. Han skal i alle Maader ramme Kongens Gavn og Bedste. N. R. 1, 533. Orig.
1. Febr. (Kronborg). Aabent Brev, at Hr. Jens Berthelssen, der for 14 Aar siden blev kaldet til Kapellan hos Sognepræsten i Ballerup og Malløfue Sogne under dennes Sygdom og har forestaaet Kaldet saaledes, at han haaber, at hverken Sognemændene eller andre skulle have noget at beskylde ham for, og som nu har forelagt sine Sognemænds Skudsmaalsbreve og Vidnesbyrd om hans Levnet og Forhold hos dem, i Betragtning af sin lange Tjeneste maa faa ovennævnte 2 Sogne, hvis han overlever Sognepræsten, dog skal til den Tid alting forhandles efter Ordinansen. Sj. R. 12, 503 b.
2. Febr. (—). Til alle Kron-, Stifts-, Prælat-, Kannike-, Vikarie -, Kirke- og Præstetjenere i Froste, Fers og Thorne Herreder. Da der vil blive Brug for en stor Mængde Kalk til Istandsættelse af Husene og Murene paa Malmøe Slot og Coruitz Viffert har faaet Ordre til straks paa Foraaret at lade den nødvendige Kalk brænde i Limovnen ved Fuggelsang, befales det strengelig alle at møde med Heste og Vogne, hvor og naar Coruitz Viffert tilsiger, og hver køre 2 eller 3 Læs Ved til Limovnen ved Fuggelsang, saa Veddet